Zeppelin L 3 Fanø Nordstrand 17. feb. 1915

Spring til navigation Spring til søgning
L 2     ←     Luftskib L 3 (LZ 24)     →     L 4
Type Zeppelin M-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
1. flyvning 11. maj 1914
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
Lufthavn 23. maj 1914 Johannisthal (Berlin)
juni 1914 Fuhlsbüttel (Hamborg)
25. sep. 1914 Nordholz (Cuxhaven)
24. nov. 1914 Fuhlsbüttel
5. dec. 1914 Nordholz
23. dec. 1914 Fuhlsbüttel
Flyvninger 141, deraf 27 opklaringer og 1 angreb
Opklaringer 11. aug. 1914 Hollands kyst
17. aug. 1914 Norges kyst
Angreb
  • 19. jan. 1915 Yarmouth, Norfolk
  • Ødelagt 17. februar 1915 ved kl. 18-tiden
    Skæbne Efter opklaring ved Norges kyst
    sammen med L 4, nødlandet
    og eksploderet på Fanøs nordstrand
    Årsag Motorproblemer og modvind,
    rømmet og antændt med signalpistol
    Besætning Internering i Danmark indtil 1918
    Periode 23. maj 1914 - 17. feb. 1915
    Tur ? - 141
    Kommand. Hans Fritz
    1. officer 23. maj: Horst v. Buttlar (-65)
    25. sep.: v. Lynker/Lynckner (66-141)
    Styrmand Puzicha (fra L 2)
    Maskinme. Fritz
    Højderor Müller
    Strebler
    Ror Kurt Schönherr [1]
    Zeidler (fra L 2)
    Maskinist Andreä
    Krause
    Lehmann
    Menzel
    Plikat
    Conrad Schönwalder [2]
    Telegrafist Zahrnt
    Sejlmager Stieghan

    Marineluftskib L 3 (LZ 24) blev i foråret 1914 bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som det første af 12 luftskibe i Zeppelin M-klassen og nåede på en prøvetur 16. maj højden 3.125 meter. Sammen med L 4 deltog det i 1. verdenskrigs første luftskibsangreb mod England, men begge gik 17. februar 1915 tabt på et opklaringstogt over Nordsøen i modvind og sne, for L 3's vedkommende ved nødlanding på Fanø, hvor kommandant Fritz skød luftskibet i brand. Besætningen interneredes indtil krigens slutning.

    Kommandant Fritz[redigér | rediger kildetekst]

    Kapitänleutnant Hans Fritz overtog 23. maj 1914 det nybyggede luftskib og havde fra starten Buttlar som 1. officer, som 25. september 1914 afløstes af von Lynker/Lynckner, så Buttlar i stedet kunne blive kommandant for L 6.

    Som styrmand valgtes Puzicha, der tidligere havde styret L 2, men som ikke var med på den skæbnesvangre tur 17. oktober 1913 i Johannisthal, hvor luftskibet eksploderede.

    Efter udbruddet af 1. verdenskrig løste L 3 sin første opgave den 11. august 1914 ved at finde den hollandske flåde ved den hollandske kyst. Igen den 17. august fløj L 3 fra Fuhlsbüttel på opklaring forbi Hanstholm til Ryvingen fyr ved Kristiansand i Norge, en tur på hele 300 sømil.

    19. januar 1915 Yarmouth, Norfolk[redigér | rediger kildetekst]

    Som reaktion på det britiske vandflyver-angreb mod luftskibsbasen i Nordholz ved Cuxhaven juledag 1914 gav kejser Wilhelm 2. den 9. januar 1915 tilladelse til at indlede luftangreb mod Storbritannien og den 19. januar kl. 11 afgik luftskibene L 3 og L 4 (von Platen) fra Fuhlsbüttel mod Humber-fjorden (Grimsby). [3]

    Fra starten ledede luftskibschef Peter Strasser selv dette allerførste luftangreb ombord på L 6 lettet fra Nordholz og med kommandant Buttlar, men L 6 fik tekniske problemer og måtte vende om undervejs. På grund af nordenvind dirigeredes L 3 og L 4 i stedet mod Norfolks nordøstkyst, som L 3 krydsede kl. 20.05 nær Ingham og drejede sydpå mod Yarmouth, hvorimod L 4 drejede vestpå for at bombe bl.a. Sheringham og King's Lynn. [4] [5] [6] [7]

    L 3 kastede sin første brandbombe på en mark ved landsbyen Ormesby og fortsatte sydpå mod Yarmouth, hvor 10 bomber kastedes på godt 10 minutter omkring kl. 20.30. En højeksplosiv bombe faldt i arbejderkvarteret St. Peters' Plain, hvor den 53-årige skomager Samuel Smith og 72-årige ugifte Martha Taylor dræbtes øjeblikkeligt. Andre bomber ødelagde bl.a. en fiskerestaurant på havnen og dræbte en stor sort hund nær byens væddeløbsbane. [8] [9] [10] [11] [12] [13]

    L 3 forsvandt ud over Nordsøen inden RNAS' fly nåede at komme i luften, og nåede sikkert hjem til Fuhlsbüttel kl. 9.30 næste morgen. [14]

    17. februar 1915 Nødlanding på Fanø[redigér | rediger kildetekst]

    L 3 og L 4 lettede den 17. februar kl. 4 om morgenen fra Fuhlsbüttel for at rekognoscere ud for den norske kyst. Den tyske damper Rubens var på vej ad denne rute med forsyninger til kolonien Tysk Østafrika og luftskibene skulle holde øje med at den britiske flåde ikke kom i vejen. Allerede ved starten satte en af L 3's motorer ud og efter få timer vendte vinden, så fra en position 35 sømil vest for Lyngvig Fyr meddelte kommandant Fritz kl. 8.40, at han vendte om. Hjemturen var i hård sydlig modvind.

    Omkring kl. 13 sendte Fritz et nyt radiotelegram, hvor han bad om hjælp fra den kejserlige marines skibe.

    Ved 17-tiden, da L 3 kun var nået 30 sømil sydpå og var ud for Esbjerg, satte den anden motor ud. Det var umuligt at nå Tønder, hvor ellers 2 nye knap nok færdigbyggede luftskibshaller stod klar med nødberedskab, så kl. 17.45 satte kommandant Fritz L 3 ned på Fanøs nordstrand 1 km nord for Fanø Bad. [a 1] [a 2] [15] [a 3] [a 4] [a 5] [a 6] [a 7] [a 8] [a 9]

    Eksplosion udløst ved skud[redigér | rediger kildetekst]

    Mens luftskibet i forenden holdtes nede blev de ombordværende bomber taget ud og de sidste personer hoppede ud. Fritz brændte L 3's papirer og skød luftskibet i brand med en signalpistol. Mange mennesker fra Nordby tog straks ud til stranden, deriblandt vagtkommandøren for Fanø, løjtnant S. Nielsen, der optog den første rapport på ulykkesstedet. Der blev sendt bud efter fuldmægtig Jørgensen, der kort efter kom til stedet og optog et foreløbigt forhør. En del af besætningen indkvarteredes på Færgekroen i Nordby, hvor politimester Esmann fra Esbjerg kl. 19 kom til stede og optog forhør. Kl. 23 førtes de sidste tilbageblevne til Færgekroen.

    Internering i Odense indtil 1918[redigér | rediger kildetekst]

    Luftskib L 4 nåede længere nordpå over Nordsøen, men blev på hjemvejen overrasket af modvind og snestorm fra syd, så kommandant von Platen til sidst med benzinmangel måtte nødlande på Børsmose Strand. Uheldigvis nåede 5 ombordværende ikke at springe af og forsvandt sporløst med luftskibet ud over Nordsøen.

    På ordre fra den danske regering sendtes begge besætninger et par dage efter nødlandingerne til internering ved 6. infanteriregiment i Odense, så længe krigen ville vare og de kom først fri i 1918. Officererne interneredes dog vistnok i Ålborg.

    Aluminiumstellet i L 3's vrag blev ophugget og omsmeltet af Christoffersen & Larsens maskinfabrik i Esbjerg efter motorerne var blevet taget ud af 5 montører fra København. Endnu i julen 1915 lå der metalrester på stranden. [16]

    En af luftskibets propeller og nogle af instrumenterne bevaredes og blev i 1990'erne udstillet på Danmarks Flyvemuseum i Center Mobilium i Billund (bygningen rummer nu Lalandia). Efter museets lukning flyttedes den store propel til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Propellen på Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder stammer også fra L 3.

    Så vidt vides holdtes hele besætningen under internering i Danmark indtil 1918. Rorsmanden Schönherr fløj senere med LZ 129 Hindenburg og overlevede katastrofen i Lakehurst 6. maj 1937. [1] Maskinist Schönwalder bosatte sig i Danmark og nedskrev 1975 sin beretning om L 3's sidste togt. [2]

    Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

    [redigér | rediger kildetekst]