Zebora Jakobsen-drabet i København 2010
Polak sigtet for drab på 32-årig grønlandsk kæreste i Københavns Nordvestkvarter.
| Drabssager i DK |
| 🌐 Tomsgårdsvej |
Lørdag aften den 15. maj 2010 mødte en stærkt beruset 34-årig polsk mand sammen med en kammerat op foran en 7-Eleven-kiosk på Kultorvet i København. Kammeraten gik ind i kiosken og fortalte til kioskens ejer, at manden ude på gaden havde kvalt sin 32-årige kæreste.
Kort efter ankom kriminalpolitiet til kiosken, hvor de afhørte den 34-årige mand. Derefter kørte politiet til en adresse på Tomsgårdsvej i Københavns Nordvestkvarter. Her fandt de en 32-årig grønlandsk kvinde død. Den 34-årige mand blev omgående anholdt og sigtet for drab.
Søndag den 16. maj 2010 blev den 34-årige mand fremstillet i et grundlovsforhør i København. Han blev varetægtsfængslet i 24 dage, sigtet for drab.
Kvinden blev myrdet på sin 32 års fødselsdag og efterlod sig et barn anbragt i pleje.
- Grønlandsk kvinde kvalt i Danmark - KNR 16. maj 2010
- Grønlandsk kvinde dræbt - Sermitsiaq 16. maj 2010
- 32-årig kvinde kvalt af sin kæreste - Ekstra Bladet 16. maj 2010
- Polsk mand fængslet for drab - TV2 Kosmopol 16. maj 2010
- Drabsmand husker intet - KNR 17. maj 2010
- Politi frigiver navn på dræbt kvinde - KNR 25. maj 2010