Thomas Jensen-drabet i Blommenslyst 1985
Michael Schmidt idømt 16 års fængsel for rovmord på 19-årig ekspedient på Shell-tankstationen i Blommenslyst ved Odense.
| Anholdt ᯤ🍏 |
| 🌐 Middelfartvej 509 |
| ⚖️ 16 år / 15 måneder |
Den 19-årige handelsskoleelev Thomas Jensen havde i et par år arbejdet som ekspedient på Shell-tankstationen i Blommenslyst vest for Odense og manglede kun en enkelt eksamen før studenterhuen, da han på arbejde lørdag den 16. juni 1985 blev udsat for et væbnet røveri af den 26-årige flugtfange Michael Schmidt, der i 4 måneder var udeblevet fra orlov på Vestre Fængsel.
Michael gemte sig i en stjålet campingvogn på Langeland sammen med en 18-årig veninde og kørte rundt i en blå Peugot, da de kørte ind på tankstationen for at forrette tissetrang. Mens pigen ventede i bilen gik Michael ind i butikken med et oversavet jagtgevær og gjorde klart, at det var et røveri.
Ekspedienten Thomas troede ikke på det, men blev på 1½ meter afstand skudt i mellemgulvet og derefter dødeligt i hovedet på ½ meter afstand.
En ung mekaniker i nabolaget hørte skud og så bilen køre væk og ilede ind i butikken. Han gav politiet et godt signalement, så bilen blev standset på under en time og parret arresteret. Udbyttet var 1½ karton cigaretter.
Drabsmanden idømtes ved Østre Landsret 16 års fængsel og veninden blev frikent for røveriet, men idømtes 15 måneders fængsel for mindre forseelser mens de var på flugt.
Trods den lange fængselsdom tillod justitsministeriet efter 6 års afsoning Michael Schmidt udgang, hvorunder han flygtede og blandt andet røvede sparekassen i Flemløse.
Nyere avis
- Flugtfange dræbte ung studerende på tankstation: Få år efter flygtede han igen - Fyens Stiftstidende 26. marts 2026
- Flugtfange dræbte ung studerende på tankstation: Få år efter flygtede han igen - Ugeavisen 26. marts 2026
- Claus troede, at det var løgn, da hans ven blev dræbt for cigaretter: - Vi var de gode drenge - Fyens Stiftstidende 26. marts 2026