Th. Adler Svanholm 1958 Vestlige Nordsø

Spring til navigation Spring til søgning

17. okt. 1958 Th. Adler Svanholm[redigér | rediger kildetekst]

Det Danske Kulkompagnis ståldampskib Th. Adler Svanholm var på vej fra Oulu/Uleåborg ved Bottenbugten til Immingham lastet med ilmenit-malm, men under hård nordvestlig storm i den vestlige Nordsø bemærkedes 16. oktober 1958 ved 16-tiden bagbord slagside.

Skibet trimmedes, men kl. 17.50 pejledes vand i de forreste lastrum og efter kort tids lænsning gav pumperne mindre og mindre vand, antagelig på grund af tilstoppede sugekurve, hvorefter vandet steg hurtigt.

Der udsendtes kl. 18.35 nødsignal over radioen og ved 19-tiden opnåedes forbindelse til den forbisejlende engelsk trawler Trinidad ved hjælp af en morselampe. Kl. 0.15 og 2.10 gik henholdsvis 11 og 14 mand i bådene og blev taget om bord i trawleren.

Kaptajn V.N. Skjoldborg blev ombord for at afvente en tilkaldt bugserbåds ankomst, men kl. 4.22 sank skibet og han omkom.