Stella Marie 5. aug. 1941 Fleetwood

Spring til navigation Spring til søgning

5. aug. 1941 Stella Marie

Motorskonnerten KG.336 Stella Marie af Klaksvík var nylig solgt til Thorshavn, men endnu ikke omregistreret, da den med skibsfører Henning Joensen 28. juli 1941 afsejlede fra Siglufjörður i Østisland lastet med isfisk til Fleetwood nord for Blackpool i Nordvestengland, hvor den 4. august om aftenen ankrede i dybet ud for River Wyre 4 sømil fra havnen.

Næste morgen kl. 6.30 brækkede bagbord ankerkæde, hvorpå styrbord anker kastedes ud, men maskinen brød sammen og det nærved liggende inspektionsskibs forsøg på at tage skibet på slæb mislykkedes, da trossen sprængtes.

redningsbåden fra Fleetwood, der havde ligget vagt hele morgenen, udkommanderedes, men blev på grundt at storm tilbageholdt og kom først afsted kl. 12.45.

Skibet var da drevet ind på en sandbanke på vestre side af indsejlingen til River Wyre, hvor det brækkede over.

Redningsbåden med 6 mand kom endelig frem og reddede den meget udmattede 8 mand besætning ned fra rigningen. Et par af mændene fra redningsstationen modtog sølvmedaljer for deres indsats.

Rester af vraget findes endnu på sandbanken ved lavvande.

Avisartikler (FO)