Rosenhjem 1926 Nordatlanten ved Orkneyøerne
9. sep. 1926 Miðfjörður (Húnaflói)[redigér | rediger kildetekst]
| Rosenheim Rosenhjem af Thorshavn |
| Skaaluren, Rosendal |
| 1910-1926 (16) |
| 178 brt. 1 d. 3 m. |
| DigitaltM / KulturNav |
| JMarcussen |
| Sjøhistorie |
| Wrecksite |
| ✝ 3 ♥ ? |
Den norske motorskonnert Rosenhein solgtes 1915 til Marstal og omdøbtes Rosenhjem, som 1923 solgtes til Færøerne.
Den 9. september 1926 var skibet på fiskeri ved Miðfjörður (Húnaflói) i Island, da der i morgentågen skete den ulykke, en båd fra skibet med 13 ombord, som sammen med en anden var roet ud efter en sildestime, blev oversejlet af Reykjavik-trawleren Jón Forseti, der for sent opdagede den.
Alle mand faldt i vandet og 10 reddedes levende op, hvoraf 2 var kommet til skade. Desuden bjærgedes en død person, mens 2 savnedes.
Trawleren sejlede straks de skadede til lægebehandling i Hvammstangi, deriblandt skibsfører Tómas Tómasson, som havde brækket et ben og fået lungebetændelse. Hans far var en af de druknede.
- Togari grandar 2 bátum á Húnaflóa - Morgunblaðið 11. sep. 1926
- Slys á Húnaflóa - Vísir 11. sep. 1926
- Søulykke ved Island - Berlingske Tidende 11. sep. 1926
30. nov. 1926 Nordatlanten ved Orkneyøerne[redigér | rediger kildetekst]
På vej fra Vágur til Aberdeen lastet med saltfisk arbejdede motorskonnerten sig under sydlig storm 27. november læk og kunne næste eftermiddag ikke mere holdes læns. Motoren startedes kl. 19.
Den 29. november løjede vinden af men på grund af vand i skibet stoppede motoren kl. 18 og da havde skibet stærk styrbord slagside.
Omkring 50 sømil fra det nordlige fyrtårn Noup Head på Orkneyøerne blev skibet ved midnat forladt af besætningen i egne både, der næste dag kl. 14 indkom til Toquoy Bay (?) på Orkneyøerne.