RAF Hunter XE583 Draved 12. sep. 1961

Spring til navigation Spring til søgning

12. sep. 1961 Draved ved Løgumkloster[redigér | rediger kildetekst]

Et Hawker Hunter jetfly fra 19'de eskadre i Leconfield nord for Hull i Yorkshire var i Skrydstrup for at deltage i NATOs luftforsvarsøvelse Checkmate, som startede 12. september 1961 om morgenen.

Under øvelsen foretog piloten kl. 16.10 en uautoriseret tønderulning og mistede kontrollen over flyet, der eksploderede i luften, så brændende olie sendtes i kaskader til alle sider og det styrtede ned i en mose ved Draved Skov syd for Løgumkloster. Blandt øjenvidner var nogle høstarbejdere, som sad og spiste deres mad i en grøftekant tæt på nedstyrtningsstedet.

Straks da flyvestationen mistede radioforbindelsen sendtes en helikopter ud for at eftersøge flyet. Vragstykker havde antændt ild i mosen flere steder og flyvraget var endnu i brand, da Falck ankom fra Tønder til den ufremkommelige mose.

Liget af den engelske pilot David Martin Nichols fandtes i vraget, da man efter en time havde fået slukket branden.