Mette Kristensdatter-drabet i Bolleskov ved Dronninglund 1875
Peder Nielsen Sig idømt forvaring for halshugning af sin 66-årige hustru ved deres husmandssted øst for Dronninglund.
| ⌘🌐 Bolleskovvej |
| ⚖️ 💉 |
Den 47-årige lejehusmand Peder Nielsen Sig i Bolleskov sydøst for Dronninglund havde for 19 år siden giftet sig med den nu 66-årige enke Mette Kristensdatter, som havde en 30-årig søn fra 1. ægteskab.
Søndag den 6. juni 1875 om morgenen opdagede 2 mænd, der var ude at skære tørv, ægteparret løbe ud fra det ca. 300 meter nordfor værende husmandssted, men de nåede ikke langt inden den berusede mand væltede sin kone omkuld og slog hende ihjel med en hakkelsekniv.
Vidnerne løb hen til parret, men hjælpen kom for sent, for da havde Peder skåret hovedet af sin kone og det lå et par meter fra kroppen. Han truede også vidnerne på livet, så de ikke turde nærme sig, men løb tilbage for at hente deres spader at forsvare sig med.
Da de med forstærkning af en nabo kom tilbage til laden, hvor Peder opholdt sig, lykkedes det dem med en brandhage at kaste ham til jorden, men selv efter at han således var blevet overmandet og bundet, vedblev han at udstede trusler.
Efter tilkaldelse af sognefogeden førtes den forrykte mand samme dag til arresten i Sæby, Han blev senere idømt forvaring.
Dronninglund kirkebog & avisartikler
- I Dronninglund Sogn skal der, efter hvad der er meddeelt os fra paalidelig Kilde, en af de sidste Dage være begaaet et afskyeligt Mord, ... - Aalborg Stiftstidende 8. juni 1875
- En skrækkelig Forbrydelse er i Søndags bleven begaaet i Bollerskov i Dronninglund Sogn, idet nemlig en der boende Mand, Peder Sig, med en Hakkelsekniv har skaaret Hovedet af sin Hustru - Nationaltidende 9. juni 1875
- Mordet i Dronninglund Sogn - Horsens Avis 10. juni 1875
- Angaaaende de nærmere Omstændigheder ved det af Peder Nielsen af Bolleskov paa sin Hustrue forøvede Drab meddeler Frdhavns. Av.: - Aalborg Stiftstidende 14. juni 1875
- Alle og Enhver, som maatte have Noget at fordre i Boet efter afdøde Mette Christensdatter af Bolleskov ... - Aalborg Stiftstidende 21. juni 1875
Retssag
- Ved Droninglund Herreds Extraretsdom af 23de Dcbr. er Arrestanten Peder Nielsen Sig, ... - Vendsyssel Tidende 29. dec. 1875
- Forvaringsdekret - Dags-Telegrafen 31. dec. 1875
- En forudsigelig forbrydelse, af Line Vaaben & A. Hedegård Thomsen (2022). ISBN 9788793982161