Manddrabet i Veddum i Østhimmerland 2024

Spring til navigation Spring til søgning

Henning Rosenkrantz Jensen idømt 8 års fængsel for dødsvold mod 48-årig mand i Veddum i Østhimmerland.


En mand i Veddum i Østhimmerland nordøst for Hadsund fik 29. december 2004 i forbindelse med planlægning af nytårsfest besøg af den 48-årige mand A og den 56-årige mange gange voldsdømte Henning Rosenkrantz Jensen, der straks kom op at toppes.

De 2 gæster gik hjem til A for at snakke ud om uenighederne, der tildels bundede i, at Henning var blevet kæreste i deres fælles veninde, som logerede i huset og var til stede, da Henning blev mere og mere voldelig under besøget. Hun kunne ikke forhindre, at A blev slået i hovedet og knækkede næsen og fik et hårdt slag i maven.

Kort efter slagsmålet kom en anden bekendt på besøg i huset og kunne se det stod slemt til, uden der rigtig blev snakket om, hvad der var sket, men efter en time kørte han offeret ud af byen til et vennepar.

Kvinden i huset ringede til politiet og tog et par billeder af offeret, der stadig ikke ville køres på skadestuen, men fik lov at overnatte på en sofa. Han var sulten og blev budt på et stykke kage, men lå kold og død halvt på sofaen og halvt på gulvet, da manden i huset kl. 5.30 stod op og tilså ham.

Dødsårsagen vurderedes at være bristning af leveren.

Anklagemyndigheden tiltalte Henning for legemsbeskadigelse af særligt rå, brutal eller farlig karakter ifølge straffelovens § 245 og krævede forvaring, men nævningetinget ved Retten i Ålborg idømte ham 8 års fængsel for grov vold med døden til følge.

Avisartikler 

Retssag