Leise Mærsk 23. nov. 1940 Nordatlanten nordvest for Irland

Spring til navigation Spring til søgning

23. nov. 1940 Leise Mærsk

D/S Svendborg-motorskibet Leise Mærsk overtoges efter Danmarks besættelse af Ministry of War Transport og befandt sig i slutningen af april 1940 i Greenock i Skotland.

Skibet afsejlede 9. november 1940 fra Trois-Rivières via Québec, Saint Lawrence og Sydney i Nova Scotia lastet med 4.500 ton majs og stykgods bestemt for Clyde i Skotland og Sharpness i Sydvestengland og sejlede i den langsomme østgående konvoj SC 11 med 33 skibe.

Den 23. november 1940 torpederede den tyske ubåd U 100 (Schepke) 7 af skibene i konvojen i Nordatlanten vest for Irland, heriblandt Leise Mærsk, som sænkedes kl. 8.02.

Ved ulykken omkom 17 af besætningen, heriblandt 15 danskere inklusive den 60-årige kaptajn Peder Konge Mortensen. En redningsflåde med 8 overlevende fortrinsvis udlændinge opsamledes efter 2 døgn af et hollandsk bjærgningsskib og landsattes i Campbeltown i det vestlige Skotland.