Karin Abrahamsen-drabet i Porsgrunn 1956
Søren Juul Christensen idømt 7 års fængsel og udvisning for skuddrab af 16-årig veninde i Porsgrunn.
| 🌐 Jernbanegata | |||
| ⚖️ 7 år 🚨 | |||
|
Den (15- eller) 16-årige Karin Abrahamsen fra Gjerpen ved Skien i Telemark traf sommeren 1956 på sæteren ved Jarseng udenfor byen den 29-årige dansker Søren Juul Christensen, som i Norge havde arbejdet på et par gårde og nu arbejdede på Skiens varmeværk S.K.K. De blev gode venner fordi hun syntes det var morsomt at sidde bagpå hans nyindkøbte Jawa motorcykel og køre ture.
Hun var dog ikke glad for at Søren var begyndt at drikke, hvilket han eller ikke plejede at gøre, men efter hun fik arbejde i en kolonialforretning Brevik og flyttede dertil, kom han torsdag den 13. september efter arbejdstid og kørte hende hjem til forældrene på motorcyklen. Han var faktisk stærkt forgældet og brugte flere penge end han tjente, så han blandt andet ikke kunne betale afdrag på motorcyklen.
Om fredagen tiggede han en nabo om at låne et haglgevær, fordi han ville skyde duer, men han skar det 1000 kr dyre og kun 2 år gamle gevær over, for at kunne gemme det under tøjet.
Lørdag den 15. september mødtes Søren og Karin i kino i Porsgrunn, men på gåturen hjem til hendes forældres hus kom de op at skændes, så Søren tog det oversavede gevær frem og truede med at begå selvmord. Lige som han trykkede på aftrækkeren puffede hun til geværet, så det ramte ved siden af og hun derved reddede hans liv.
Søndag aften indtil kl. 22 var Søren ude ved en cafe på sæteren ved Jarseng, hvor han igen så Karin uden at være alene med hende. Hendes forældre var i en sæterhytte og skulle flytte hjem dagen efter. For fortalte, at hun var bange og ikke om hun turde gå.
Næste morgen pjækkede Søren fra sit arbejde for at holde øje med Karin i en baggård i Jernbanegata i Porsgrunn, hvor hun stillede cyklen for at tage toget på arbejde i Brevik. Et vidne så ham spærre hende vejen ud og kort efter skød han hende med det oversavede haglgevær. Hun var død ved politiets ankomst og han var stukket af på motorcyklen, der blev efterlyst i radioen.
Kl. 17 fik politiet en melding om at mortorcyklen lå skjult i et krat ved telefoncentralen på Herøya-halvøen tæt ved Skien, hvor en sporhund fik færten af Søren, der lå og skjulte sig i en grøft og blev anholdt.
Undersøgelser viste, at Søren stammede fra Thorup Sogn ved Skørping i Himmerland og for 10 år tilbage havde været indlagt på et dansk sindssygehospital og fået elektrochok. På hans hjemegn ved Hadsund havde han truet en kæreste med at skyde hende, så hun varslede politiet, der i hans hjem fandt et 2 patroner til et haglgevær indridset med hver deres navne. Han stak af fra militærtjeneste og var en vildbasse, der under en dansefest udøvede vold mod politiet, hvorfor han vinteren 1953 idømtes 3 måneders fængsel. Straks efter løsladelsen flyttede han i maj 1953 til Norge.
Søren blev i Norge idømt 7 års fængsel for drab, heraf 5 år i psykopatforvaring. Han stak af fra fængslet i Norge i 1961, pågrebet i Danmark og sendt tilbage og endelig løsladt i 1962 og udvist til Danmark.
I 1964 skuddræbte han på gaden i Hadsund en ekskæreste og blev idømt fængsel på livstid.
- Ung Gjerpensdame skutt ned i Porsgrunn i formiddag - Porsgrunns Dagblad 17. sep. 1956
- Har drapsmann vært sinnsyk? - Porsgrunns Dagblad 18. sep. 1956
- Ikke første gang drapsmannen har rustet seg til en slik ugjerning - Telemark Arbeiderblad 18. sep. 1956
- Drapsmannen Juul Christensen truet også med å ta livet av en dansk pike - Skrev hennes og sitt eget navn på patronene - Glåmdalen 19. sep. 1956
Retssag
- Søren Juel Christensen tiltales for overlagt drap - Porsgrunns Dagblad 26. feb. 1957
- Dansken Juul Christensen for lagmannsrettten for mordet i Porsgrunn - Telen 22. marts 1956
- Også drapsmann fra Gjerpen hevder at han «ikke husker noe» - Velgeren 22. marts 1957
- Våpenet var tilberedt for å kunne tas med i dølgsmål - Varden 23. marts 1957
- Søren Juul Christensen dømt: Syv års fengesel og fem års sikring - Varden 25. marts 1957
- Drabsarkivet - Danske kriminalsager gennem 50 år, af Kate Bluhme (2008). ISBN 9788777313325 (anonymiseret)