Kaj Munk-drabet ved Hørbylunde nær Pårup 1944

Spring til navigation Spring til søgning

Otto Schwerdt fra Sonderkommando Dänemark idømt 24 års fængsel og udvisning for clearingmord mod 45-årig digterpræst ved Hørbylunde Bakke vest for Silkeborg.

Digterpræsten Kaj Munk bortførtes 4. januar 1944 sidst på eftermiddagen fra Vedersø Præstegård af fem mænd i en Opel 6 fra Sonderkommando Dänemark, også kaldet Petergruppen, der havde navn efter lederen Hauptsturmführer Otto Schwerdt med dæknavnet Peter, som var med i bilen ligesom aktionens planlægger Wolfgang Söhnlein.

Efter en times kørsel standsede bilen på Hørbylunde Bakke mellem Pårup og Silkeborg, hvor mændene steg ud.

Ved en grøft blev Kaj Munk først skudt i nakken af 'Peter', men han faldt først død om, da en anden tysker ved navn Nebel fra den anden side skød ham i tindingen. Under køreturen havde man i bilen skrevet en seddel hvorpå der stod: 'Du Svin, du arbejdede jo alligevel for Tyskerne'. 'Peter' hentede derefter Kajs kuffert og frakke og lagde tingene ned i grøften sammen med sedlen. Drabsmændene fortsatte derpå i bil til Århus.

En cyklist fandt næste morgen liget af Kaj og ringede til politiet. Liget kørtes først til Silkeborg sygehus og blev 8. januar begravet i Vedersø.

I 1949 blev 'Peter' Otto Schwerdt dømt til døden ved retten i København. Dommen ændredes dog til 24 års fængsel. I 1953 blev han benådet og udvist af Danmark.

Vedersø  kirkebog & avisartikler  (N)

Nyere avis

Bog