John Martin Larsen-drabet i Mou i Himmerland 2010

Spring til navigation Spring til søgning

Tommy Szybalski idømt 12 års fængsel for drab på 47-årig invalidepensionist i Mou i Østhimmerland.


Søndag den 5. december 2010 klokken 8.15 ringede den 19-årige Tommy Szybalski til alarmcentralen i Nordjylland og oplyste, at han muligvis havde dræbt den 47-årige invalidepensionist John Martin Larsen.

En politipatrulje blev straks sendt til sommerhusområdet Frydenstrand i Mou, 22 kilometer øst for Ålborg. Ved ankomsten fandt politiet John Martin livløs i sneen udenfor et hus. Han havde flere skader fra stump vold i ansigtet. En tilkaldt ambulance erklærede ham for død.

Politiet anholdt klokken 10.40 samme dag Tommy i hans hjem på Aalborgvej i Mou, cirka en kilometer fra gerningsstedet. Søndag eftermiddag blev Tommy fremstillet i grundlovsforhør i Hjørring. Han nægtede sig skyldig, men blev varetægtsfængslet frem til den 30. december, sigtet for drab.

Senere samme dag, søndag den 5. december klokken 20.30, blev en 28-årig mand fra lokalområdet anholdt, sigtet for medvirken til drabet på John Martin.

Retsmedicinske undersøgelser viste, at John Martin havde fået kraniebrud og knust venstre side af hovedet som følge af 15 slag med et 80 centimeter langt jernrør, der vejede et kilo. Overfaldet var sket, mens John Martin lå i sin seng.

Mandag den 9. januar 2012 blev Tommy, der nu var 20 år, ved et nævningeting i byretten i Ålborg idømt 12 års fængsel.

Avisartikler