Ingrid Beata 1903 Østersøen syd for Bornholm

Spring til navigation Spring til søgning

20. april 1903 Bornholmsgat[redigér | rediger kildetekst]

Allinge-yachten Augusta solgtes 1874 til Rønne og 1899 til Simrishamn, hvor den omdøbtes Ingrid Beata/Beate.

På vej fra Ronneby til hjemstedet Simrishamn lastet med birkeplanker passerede skibet under snestorm 19. april 1903 forbi lossestedet og kunne ikke nå havn.

Det blev natten efter i kæntret tilstand passeret af et fartøj, som i den høje sø ikke kunne komme nær nok til at bjærge den 2 mand besætning, der råbte om hjælp.

23. april 1903 Østersøen syd for Bornholm[redigér | rediger kildetekst]

Nogle fiskere meddelte 23. april om morgenen, at de i Østersøen syd for Arnager 4 sømil fra land og 10 sømil fra Rønne, havde fundet et kæntret skib drivende for sit anker.

Dampskibet Hejmdal udgik kl. 9 fra Rønne for at undersøge forholdene, men kunne i tiltagende kuling ikke tage den grønmalede yacht med på slæb.

Den 25. april lykkedes det damperen Hjalmar og få den rejst på højkant og slæbt i havn. I kahytten fandtes en druknet sort puddelhund og foruden ved sprydet opdagedes noget som lignede et telt, hvori det forsvundne mandskab mentes at have søgt læ.

Skibspapirerne og konnossementet fra den sidste rejse toges i forvaring af politiet. Trods en stærk formodning om, at skipper Gustav Lundbäck og ungmanden Ivan Åkeson var druknede på forlisnatten, fromkom der rygter om, at de skulle være reddet, hvilket dog ikke var sandt.

Der afholdtes 18. april auktion i Rønne over skibsskroget, som det henlå i havnen.