Hooghammen 1907 Northumberland

Spring til navigation Spring til søgning

13. jan. 1905 Vejers[redigér | rediger kildetekst]

Groninger-ståltjalken Hooghammen med skipper Klaas Seven var på vej fra London til Surte ved Gøteborg lastet med glasskår, men tabte under en vestnordvestlig storm i Nordsøen natten mellem 12. og 13. januar 1905 roret og matros I. van Kornen faldt overbord og druknede. Kl. 1.30 strandede skibet godt 100 meter fra land ud for Langslade Rende syd for Vejers Strand med stævnen ind mod land.

Fra telefonhuset alarmerede strandvagten straks Vejers, hvorfra redningsbåd og raketapparat kl. 4.30 ankom med hestevogn. Der var lys i kahytten, men da båden sejlede ud kom en haglbyge og der var ingen folk at se ombord, så man returnerede.

Ved daggry kl. 7.30 sejlede redningsbåden atter ud og imens kom 2 mand til syne. Redningsmandskabet bordede fra stævnen, men kun styrmanden ville med og skipperen blev indtil øvrigheden indfandt sig ved ebbe kl. 16, da man kunne komme ud til skibet uden båd.

feb. 1905 Kallesmærsk Hede[redigér | rediger kildetekst]

Det halvvejs flotbragte skib rev sig løs i starten af februar under en fornyet orkanagtig storm med højvande og strandede påny ud for Kallesmærsk Hede.

Glasskårene var kastet overbord og roret beskadiget, men ellers havde skibet ikke taget synderlig skade, da det ved hjælp af ruller under bunden 1. marts flotbragtes og af Fanø-færgen Nordby bugseredes ind til Esbjerg Dokhavn.

Skipper Seven forliste også 1916 og 1917 på Jyllands vestkyst med skibene Janna og Maria henholdsvis ved Sønder Haurvig og Grærup.

2. april 1907 Northumberland[redigér | rediger kildetekst]

Skibet afsejlede 21. marts 1907 fra Delfzijl lastet med karton-papir og ankom efter storm til London. Af den 4 mand besætning led de 2 unge Postma-brødre fra Leeuwarden på 16 og 14 år, der fungerede som hhv. matros og kok, af forfrysninger i hænder og fødder.

Skipper Albert van der Wal antog derfor 2 mand ekstra mandskab på den videre rejse lastet med gammelt jern bestemt for Bo'ness i Skotland. Natten til den 2. april befandt skibet sig i tæt tåge ud for kysten nord for Newcastle, hvor advarsler fra en fisker i det mindste opfattedes af den syge 16-årige, men ignoreredes af skipperen. Et kvarter senere stødte skibet mod klipperne ved landsbyen Craster og Dunstanburgh-borgruinen i Northumberland.

Den 6 mand besætning reddede sig i land i egen båd og ud på morgenen knækkede skibet over og blev vrag. Forfrysningerne var så alvorlige, at den 16-årige mistede en fod og den 14-årige mistede begge hænder og den ene fod.

Skipperen frikendtes af handelsflådens disciplinærråd for forsømmelse, idet han forklarede ulykken med jern-lastens indvirkning på kompassets misvisning.