Hermine 1860 Læsø Rende

Spring til navigation Spring til søgning

Harmine 29. sep. 1853 Rubjerg Knude

Groninger-kuffen Harmina med skipper J.G. Kroon var på vej fra Amsterdam til Klaipėda/Memel i ballast, da den 29. september 1853 ved 22-tiden indstrandede ved Rubjerg Knude.

Den ialt 5 mand besætning var heldig i egen båd at redde sig i land klods op imod de lodrette bakker, men det blev først henad morgenen, at det blev muligt at orientere sig og banke på et hus i klitterne for at søge ly.

Der afholdtes 17. november auktion over skroget og bjærget inventar.

Skipper Kroon betalte sidst sundtold 14. august 1853 på vej fra Riga til Amsterdam med hørfrø.

Avisartikler 

Hermine 31. jan. 1854 Lønstrup?

På auktionen i november 1853 solgtes skibet til købmand Levinsen i Ålborg. Da det var opsat på knupper langs klitbankerne og var næsten færdigt til at udsættes, gik det ved højvande af knupperne og sank helt ned i sandet.

Der var formentlig ruffet og andre dele fra dette skib, som under storm 31. januar om morgenen inddrev ud for Lønstrup.

Avisartikler 

Hermine ca. 18. april 1860 Læsø Rende

Hermine afsejlede med skipper N.C. Andersen 14. april 1860 fra hjemstedet Ålborg lastet med byg bestemt til Hull, men fandtes af dykkere 6 uger senere sunket 3 mil syd for Læsø Rende fyrskib.

Skibet var antagelig sunket under storm 18. april og dens 6 mand besætning omkommet.

Avisartikler