Hansen-drippeldrabet i Rønne på Bornholm 1995

Spring til navigation Spring til søgning

Elisabeth Wæver idømt fængsel på livstid for mordbrand mod sin tidligere elskers 42-årige kone og to mindreårige sønner i Rønne.

Elisabeth Wæver, født i 1954, var under uddannelse til børnelæge, da hun i 1994 begyndte at tage vikarvagter på Centralsygehuset i Rønne. Her indledte hun et forhold til sin mandlige kollega, lægen Bent Brandt Hansen. Forholdet udviklede sig til at blive lidenskabeligt, men to dage før tragedien i Rønne, havde Bent Brandt Hansen på Langelinie i København meddelt Elisabeth Wæver, at deres forhold måtte ophøre.

Den 28. august 1995, tidligt om morgenen, begik Elisabeth en forbrydelse, der fik tragiske følger. På grund af hendes jalousi overfor Bent opsøgte hun familiens hjem på Helsevej 10 i Rønne. Her dræbte hun sygeplejersken Birgit Holm Hansen, der var 42 år, med en dødelig dosis morfin.

Efterfølgende satte hun ild til huset. Da brandfolkene ankom, fandt de Birgit død i en lænestol, brændt til ukendelighed. Den 4-årige søn, Henrik Brandt Hansen, blev fundet død af røgforgiftning i sin tremmeseng. Den 7-årige søn, Søren Brandt Hansen, formåede at redde sig ud af det brændende hus, men døde en måned senere, den 29. september, af brandsår på Rigshospitalet.

Elisabeth erkendte i retten, at hun havde været på gerningsstedet, men nægtede at have sat ild til huset. Hun påstod også, at hun havde forsøgt at redde familien ud af huset. Efter at have sat ild til huset, gik hun tilbage til Rønne Lufthavn og tog morgenflyet kl. 9.05 til København, hvor hun senere samme dag mødte på arbejde på Rigshospitalet.

Den 29. august, dagen efter branden, blev Elisabeth anholdt i sin lejlighed på Frederiksberg kl. 17.45. Inden anholdelsen havde hun vasket sit tøj og været til frisøren for at få klippet sit svedne pandehår.

De tre afdøde begravedes på kirkegården ved Sankt Bodil Kirke på Bornholm.

Den 25. oktober 1996 blev Elisabeth ved et nævningeting i retten i Rønne dømt til fængsel på livstid for tredobbelt mordbrand på Birgit, Henrik og Søren hvilket stadfæstedes af Højesteret.

Den 8. juni 2003 blev Elisabeth gift i Anstalten ved Herstedvester med Peter Jensen, som tidligere havde afsonet seks års fængsel for langvarig mishandling og dødbringende vold mod en treårig dreng i 1996. Han var oprindeligt idømt otte års fængsel og blev løsladt i foråret 2001, hvorefter han flyttede ind i Elisabeths lejlighed på Frederiksberg.

En lovændring i 2001 muliggjorde, at livstidsfanger kunne ansøge om prøveløsladelse efter tolv års fængsel. I januar 2007 blev der derfor udarbejdet en udslusningsplan for Elisabeth, som allerede i juni 2006 havde fået tilladelse til weekend-udgang uden opsyn til sin lejlighed på Frederiksberg. Hun nægtede fortsat sig skyldig i mordbrand.

I 2010 blev Elisabeth Wæver prøveløsladt fra fængslet. Hun boede derefter i et lejet hus i Sønderjylland sammen med sin mand Peter.

Avisartikler 

Nyere avis

Bog