Hans Jørgen Alipak Heinrich-drabet i Skejby 2024
Mand fængslet for knivdrab af 41-årig grønlandsk mand på retspsykiatrisk afdeling i Skejby ved Århus.
| Drabssager |
| 🌐 Tyge Søndergaards Vej |
| Politi [1] [2] |
| ⚖️ 💉 |
Den 26. marts 2024 blev en 41-årig grønlandsk mand stukket ihjel af en 46-årig grønlandsk mand på Retspsykiatrisk Afdeling på Århus Universitetshospital. Begge mænd var indlagt på sengeafsnit 3, som var et lukket afsnit særligt for grønlændere. Det var her, det dødelige knivstik fandt sted.
Forud for drabet havde den 46-årige været på uledsaget udgang fra afdelingen. Han gik til Skejby Centret, hvor han røg en cigaret og spiste en rullekebab. Under udgangen købte han også en kokkekniv i Føtex. Det var denne kniv, han senere anvendte til at dræbe den 41-årige medpatient.
Ved grundlovsforhøret onsdag tilstod den 46-årige drabet på medpatienten. Det kom samtidig frem, at han for fire år siden havde dræbt en kvinde i Nuuk og forsøgt at stikke hendes barn ihjel.
Piitannguaq Tittussen fra Nuuk, far til kvinden, udtrykte chok og vrede over, at manden igen havde begået drab. Han forklarede, at han havde regnet med, at den 46-årige stadig var frihedsberøvet efter drabet på hans datter og overfaldet på barnebarnet.
Den 46-årige blev fængslet i sagen.
- 🔎 Uddybende artikel: Kvinde-knivdrabet ved Radiofjeldet i Nuuk 2020
- Mand kendt skyldig i drabssag: Skal anbringes på psykiatrisk hospital på ubestemt tid - KNR 10. juni 2021
- Brutalt drab: - Jeg ved godt, det er min skyld - TV2 Østjylland 27. marts 2024
- 41-årig grønlandsk mand dræbt på retspsykiatrisk afdeling i Danmark - KNR 27. marts 2024
- Personale så patient blive slået ihjel: 'De har ikke våben eller mulighed for at gribe ind' - DR 27. marts 2024
- 46-årig fik udgang og købte kniv til at dræbe medpatient – for fire år siden dræbte han også sin ekskæreste - TV2 Nyhederne 27. marts 2024
- Far i chok – datters drabsmand på udgang alene i Aarhus - TV2 Nyhederne 29. marts 2024
- Drab på grønlandsk patient i psykiatrien får konsekvenser: - Det er let at være bagklog - Sermitsiaq 3. april 2024
- Mor kunne se søns morder i tv: - Jeg er så vred på DR - Ekstra Bladet 24. feb. 2025
- Købte kniv i Føtex og dræbte medpatient: Nu skal han anbringes blandt landets farligste - TV2 Østjylland 20. okt. 2025