Gamle Ærø 1918 Ærøskøbing

Spring til navigation Spring til søgning

3. dec. 1918 Gamle Ærø

Trædampskibsfærgen Ærø, der 1875 indsattes på ruten mellem hjemstedet Ærøskøbing og Svendborg afløstes 1899 af en ny motorfærge med samme navn, hvorefter dampfærgen fik kælenavnet Gamle Ærø.

Mens den lå i Ærøskøbings havn uden mandskab ombord, opdagede besætningen på skonnerten Aron 3. december 1918 kl. 4, at der slog flammer op af færgens skylight og med tågehorn sloges hurtigt alarm.

Havnevæsenets nye elektriske sprøjte sattes i virksomhed, men det meste ovenbords brændte og ved 11-tiden sænkede man det tilbageværende skrog på havnens bund. Ilden var formentlig opstået ved selvantændelse i tørvebunken.

Færgen blev hævet og istandsat.

Den solgtes 1935 til Åbenrå og omdøbtes Als, der 1939 ombyggedes til motorskib og 1949 solgtes til København, hvor den omdøbtes Bellevue og 1954 ophuggedes.

Avisartikler