Edina 17. aug. 1917 Norskehavet øst for Suðuroy
17. aug. 1917 Edina
| Edina af Leith |
| Whiteinch, Glasgow |
| Clyde Ships |
| 1865-1917 (52) |
| 455 brt. 70 hk. |
| Uboat |
| Skibsvrag |
| Skipsvrak |
| Wrecksite |
| 61°20'N 6°1'V |
| ♥ 7+7 (4 sårede) |
Det skotske dampskib Edina med kaptajn Gillies havde for nylig været i Trongisvágur på Suðuroy med salt og ført en ladning fisk tilbage til Storbritannien, hvorefter det lastet med salt, sildetønder og stykgods (især stearinlys) sejlede i konvoj fra hjemstedet Leith til Shetlandsøerne, hvorefter det skulle fortsætte uledsaget til Siglufjörður i Nordisland.
Men på en position 25-30 sømil sydøst for Stóra Dímun blev det fra 6 sømil afstand 17. august 1917 om formiddagen beskudt og standset af den tyske ubåd U 55 (Werner) med ca. 10 granater, hvoraf en traf og sårede 4 af besætningen, der imidlertid var gået i bådene.
Den ene båd fik ordre til at lægge til ubåden, hvorfra folk sendtes ombord i Edida, hvor de af lasten forsynede sig med hvad de i en fart kunne få fat på. Da skibet hurtigt krængede stærkt, blev de nødt til at forlade det, og få øjeblikke efter gik Edina lodret ned efter stævnen.
Det hele stod på i 45 minutter, hvorefter den 14 mand besætning fordelt ligeligt i 2 både roede mod Suðuroy i stille vejr, så der ikke blev tale om at sætte sejl.
Efter 12 timer kom den første båd ind til Trongisvágur, hvorfra der sendtes en motorbåd ud for at slæbe den ind.
- s/s „Edina“ sænkes af en U-Baad - Føroyatiðindi mandag d. 20. aug. 1917