Caroline 1836 Redcar
25. dec. 1836 Caroline[redigér | rediger kildetekst]
Caroline af Ålborg |
-1836 |
2 mast |
Skibsvrag |
✝ 9+1 |
Briggen Caroline af Ålborg med skipper J. Simony inddrev under nordøstenstorm 25. december 1836 på de yderste skær (Salt Scar Rocks) ved Redcar i North Yorkshire og kastedes ind over klipperne.
Den 9 mand besætning, som havde taget tilflugt i vanterne, søgte frelse i båden, da de så redningsbåden fra Redcar var undervejs til dem, men 5 minutter efter at de havde forladt vraget, brød en sø over dem og bortrev dem alle på nær 2 mand, som af og til kom til syne i brændingerne.
Også redningsbåden tog 3 svære søer ind inden begge både ramtes af en svær sø, så alle årer på redningsbådens ene side knækkede og mandskabet blev hårdt forslået. Redningsbåden drev stærkt mod land og de 2 tilbageværende i den vandfyldte skibsbåd var fortabte.
Da lodsen William Guy ville kaste et tov ud til redningsbåden skylledes han bort af søen og druknede ligeledes.
Af de druknede danskere kan udover skipper Simony nævnes styrmand Lars Holm og N. Lykke fra Viborg.
- Fra Redar meldes under 26de Decbr., at Skibet „Caroline“ af Aalborg, Capt. J. Simony, er Dagen iforveien total forliist paa South Gare og Mandskabet druknet - Aalborg Stiftstidende 12. jan. 1837
- Skibet Caroline fra Aalborg, er den 25de Decbr. i en Storm af N. O. total forulykket paa South-Gare ved Redcar, og hele Mandskabet er druknet - Thisted Amtsavis 12. jan. 1837
- Skibet Caroline her af Byen (Winckels), Capt. Simoni, er total forliist og Mandskabet druknet - Aarhus Stiftstidende 17. jan. 1837
- Styrmand Lars Holm og N. Lykke (Søn af Procurator Lykke i Viborg). Begge druknede med Briggen Caroline fra Aalborg - Aarhus Stiftstidende 2. feb. 1837