California Star 4. marts 1943 Nordatlanten nordvest for Azorerne
4. marts 1943 California Star[redigér | rediger kildetekst]
| California Star af London |
| B & W № 639 |
| 1938-1943 (5) |
| 8300 brt. |
| JMarcussen |
| Ships Nostalgia |
| Uboat ☹ |
| Skibsvrag |
| Wrecksite ☹ |
| 42°32'N 37°20'V |
| ✝ 50 ♥ 23+1 |
| U 515 - M 27988 |
| U-Boot-Klasse IXC |
| Deutsche Werft № 311 |
| 1942-1944 |
| Werner Henke |
| U-boote |
| U-historia |
| Uboat 7⛿ 25⚔ |
| Ubootwiki |
| Wrecksite ☹ |
| 34°35'N 19°18'V |
| ✠ 16 ♥ 44 |
Blue Star Line-køleskibet California Star med kaptajn Sydney Foulkes var på vej fra Wellington i New Zealand via Panamakanalen til Liverpool lastet med 6434 ton stykgods og kølevarer, men i Nordatlanten ca. 335 sømil nordvest for Azorerne blev det 4. marts 1943 kl. 23.15 angrebet af den tyske ubåd U 515 (Henke) med 2 torpedoer, der ramte i styrbord side i 3. lastrum og i maskinrummet.
Alt lys slukkedes, skibet stoppede og begge styrbord redningsbåde var ødelagte. Mandskabet begyndte at forlade skibet på bagbord side, men kl. 23.34 torpederedes også denne side, hvorved nr. 2 redningsbåd, som var ved at blive søsat, ødelagdes og alle ombord omkom. De resterende måtte derfor bjærge sig på redningsflåder.
Kort efter skibet kl. 23.52 fik et nådestød ved torpedering i bagbord sank det. Ubåden kom til overfladen for at udspørge de overlevende og optog 2. officer George Cameron Smart, der blev ombord som krigsfange.
Ved daggry besluttedes, at den eneste tilbageværende redningsbåd med kaptajnen ombord skulle sejle mod Azorerne for at søge hjælp til de øvrige overlevende på redningsflåderne. Båden nåede efter 11 dage den vestligste ø Flores i Azorerne med 23 overlevende, heraf 3 passagerer og undervejs var en dreng død ombord og begravet til havs.
Den iværksatte eftersøgning af redningsflåderne var resultatløs, så ialt omkom 41 af besætningen, 8 skytter og 1 passager.