Cadmus 1. juli 1942 Mexicanske Golf

Spring til navigation Spring til søgning

10. feb. 1942 Heina[redigér | rediger kildetekst]

Det norske motorskib Cadmus tilhørte udeflåden under 2. verdenskrig.

Med kaptajn Alfred Stenersen afsejlede skibet 29. juni 1942 fra Tela i Honduras lastet med bananer bestemt for Galveston i Texas, men 1. juli kl. 17.44 blev det i den Mexicanske Golf nordvest for Yucatán-halvøen torpederet i bagbord side af den tyske ubåd U 129 (Witt).

Af den 22 personer besætning så man intet til den ene, som formentlig lå død i sin kahyt og en anden lå død på dækket. De øvrige 20 fordelte sig i 2 redningsbåde inden skibet sank til bunds med agterenden først.

Herefter kom ubåden til overfladen for at udspørge de overlevende og indsamle 16 klaser bananer. Kaptajnens hustru, der var med som sekretær, var så skrækslagen, at ubådschefen forsikrede dem ikke at skyde og undskyldte, at de ikke var i stand til at forsyne den hårdt sårede styrmand med medicinsk hjælp.

Redningsbådene sejlede væk hurtigst muligt uden at indhente nødforsyninger fra 2 intakte nærliggende redningsflåder. De indkom 6. juli til den mexicanske kyst 100 km syd for Tuxpan, hvortil de fragtedes i en lastbil.

Kaptajn Stenersen flyttede til New York for at arbejde for Nortraships kontor der, men hans hustru døde der få måneder senere.