Bjarne Sørensen-drabet på Christiania-Amagerforbrændingen 1978
Tre grønlændere dømt op til 5 års fængsel for drab på 22-årig østjysk mand i Christiania og bortskaffelse af liget til Amagerforbrændingen.
| Drabssager i DK |
| Apple🍏[1] [2] |
| Danske drab ᯤ▶️🍎 |
| Mørkeland 64. ᯤ▶️🍎 |
| True story 79. [3] [4] |
| Forbrydelsens Genstande |
| Danske mord [5] |
| Video: [6] |
| ⚖️ 5 år / 4 år / 2 år |
Tirsdag den 28. februar 1978 klokken 22.30 opdagede en medarbejder på Amagerforbrændingen resterne af en forkullet menneskekrop på transportbåndet. Medarbejderen standsede straks transportbåndet og kontaktede politiet, som hurtigt ankom til stedet. På transportbåndet fandt politiet desuden et dykkerur med et serienummer.
Kriminalpolitiet kontaktede samtlige urmagere i Danmark og sporede uret tilbage til en mand i Sønderjylland. Han oplyste, at han i 1977 havde foræret uret til en ven i København. Ved kontakt til denne mand fortalte han politiet, at han havde givet dykkeruret videre til en ven på Christiania. Kriminalpolitiet fandt herefter vennen på Christiania, som var i live. Han forklarede, at han var faldet med uret, hvorved glasset gik i stykker. Da han ikke ønskede at betale for en reparation, smed han uret i en affaldscontainer på Christiania.
En 20-årig grønlandsk pige hjalp politiet videre i efterforskningen. Hun fortalte, at hun under et besøg hos nogle grønlændere på Christiania havde set et lig af en død person på første sal i Stjerneskibet. Ved en ransagning onsdag den 22. marts 1978 fandt politiet gerningsstedet og anholdt fire grønlændere. De forklarede samstemmende, at de havde sparket og slået en mand bevidstløs og derefter kvalt ham. Efterfølgende havde de hver især stukket manden i ryggen med en kniv, hvorved hjertet blev ramt. Liget blev herefter pakket ind i et tæppe.
Mandag den 27. februar 1978 smed de fire grønlændere liget ud af vinduet fra første sal i Stjerneskibet og lagde det derefter i den samme affaldscontainer, hvor dykkeruret også var blevet smidt. Ofret havde dagen før, søndag den 26. februar 1978 klokken 12, forsøgt at forlade ejendommen med en jakke fyldt med spiritusflasker, der tilhørte drabsmændene.
Retsmedicinerne identificerede den 18. maj 1978 liget ved hjælp af røntgenbilleder og en gammel skade på lårbenet som den 22-årige århusianer Bjarne Sørensen med bopæl i Kysing ved Odder.
Ved Retten i København i 1979 blev Niels Elias Sakæus Christian Storch Sandgren, født 30. august 1957, idømt fem års fængsel. Josva Johan Isikias Davidsen, født 23. december 1950, blev idømt fire års fængsel. En tredje grønlænder blev idømt to års fængsel for vold med døden til følge.
Niels Elias blev i 1983 løsladt og flyttede til et rækkehus i Aasiaat, der i 1984 nedbrændte i en mordbrand, som han sammen med en lillebror blev sigtet for.
- 🔎 Uddybende artikel: Lilian Olrik-drabet i Aasiaat 1984
- Fire og fem års fængsel for drab i »Stjerneskibet« - Atuagagdliutit 4. jan. 1979
Nyere avis
- Hvad lårbensknoglen afslørede - Information 25. sep. 2000
- Medarbejder finder forkullet lig på Amagerforbrændingen - amagerliv.dk 11. nov. 2021