ÍS.366 Mummi 1964 Vestfirðir

Spring til navigation Spring til søgning

10. okt. 1964 Mummi

Fiskekutteren ÍS.366 Mummi afsejlede 10. oktober 1964 kl. 7 fra hjemstedet Flateyri ved Önundarfjörður i Vestfirðir med 5 mand ombord og kl. 12.30 lå den 9 sømil ud for fjorden igang med langlinefiskeri i halvdårligt vejr.

Mere hørtes ikke fra Mummi, der ikke kom hjem til aften, kl. 2.30 kontaktedes kystvagten, der satte eftersøgning igang med patruljebåden Óðinn, der sejlede ud fra Ísafjörður ved 4-tiden.

Om morgenen kl. 10 fandtes vragrester noget sydligere, omtrent ud for Patreksfjörður.

Kystvagtens fly fandt kl. 18 en gummiflåde i Breiðafjörður 22½ sømil syd for Látrabjarg og dirigerede 4 britiske trawlere derhen.

Kl. 20 kom trawleren Lord Milford hen til gummiflåden og optog de 2 overlevende, skibsfører Hannes Oddson og maskinist Olav Øyahals. De havde på 30 timer drevet ca. 64 sømil med flåden og kunne forklare, at kutteren var kæntret kl. 2.30, da linen blev trukket op.

Af den 6 mand besætning reddede 5 sig op på kølen, mens den sidste vist ikke kom ud af lugen. Folkene skylledes efterhånden bort og efter ca. 3 timer sank skroget pludselig. 10-15 minutter senere dukkede redningsflåden op til overfladen og med stort besvær reddede de 2 overlevende sig op i den.

Under samme storm forliste SH.210 Sæfell i Húnaflói øst for Vestfirðir.

Avisartikler (IS)