Zeppelin Z IX Düsseldorf 8. okt. 1914

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
Luftskib Z IX (LZ 25)
Type Zeppelin M-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
Ejer Deutsches Heer
1. flyvning 13. juli 1914
Lufthavn Düsseldorf
Hændelse Fjernopklaringstogter
Angreb 25. august 1914 Antwerpen
Skæbne 8. okt. 1914 Tilintetgjort
i hallen i Düsseldorf
Periode 13. juli - 8. okt. 1914
Kommand. Alfred Horn (Hauptmann)

Hærluftskib Z IX (LZ 25) blev bygget i 1914 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som et luftskib i Zeppelin M-klassen.

Vistnok på de første prøveture styredes luftskibet af Hauptmann Hans Masius, men ellers var Hauptmann Alfred Horn Z IX's faste kommandant. [1]

25. august 1914 Bombning af Antwerpen[redigér | rediger kildetekst]

Natten til den 25. august 1914, under den tyske invasion af Belgien og belejringen af Antwerpen, angreb Z IX byen med 9 bomber, som faldt i en retning fra syd til nord, inden der drejedes mod nordøst. I alt dræbtes 10 og mange kvæstedes, værst gik det ud over huse i Stadswaag. [2] [3]

september 1914 Gent og Boulogne[redigér | rediger kildetekst]

Luftskibet blev brugt til følgende fjernopklaringstogter:

  • 1. september 1914 Gent
  • 25. september 1914 Boulogne

8. oktober 1914 Tilintetgjort i Düsseldorf[redigér | rediger kildetekst]

Ankommet til hallen i Düsseldorf dagen inden, blev Z IX udsat for et bombeangreb, udført 8. oktober 1914 af Reginald Marix i en Sopwith Tabloid-biplan-vandflyver, som dykkede ned mod hallen og fra 200 meters højde kastede 2 stk. 20-punds Hales bomber, der straks satte bygningen i flammer. Ved angrebet omkom 3 soldater og 1 civil. [4] [5] [6] [7] [8]

RNAS-flyet var lettet fra Antwerpen sammen med et andet fløjet af Spencer-Grey, der opgav at finde luftskibshallen i Køln, og i stedet kastede sine bomber over Kølns banegård. Angrebet var iværksat af Admiralitets leder Winston Churchill. [9] [10]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

[redigér | rediger kildetekst]