Zeppelin L 2 Johannisthal ved Berlin 17. okt. 1913

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
L 1     ←     Luftskib L 2 (LZ 18)     →     L 3
Type Zeppelin I-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
1. flyvning 6. september 1913
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
Lufthavn 20. sep. 1913 Johannisthal (Berlin)
Flyvninger 6
Ødelagt 17. oktober 1913 kl. 10.19
Skæbne Eksploderet i 200 m højde kort efter at
være lettet på prøvetur ved Johannisthal
Årsag Udsivende gas antændt ved forreste
motorgondol pga. fejlkonstruktion
uden afledningskanal til overtryks-gas
Omkomne 28 (1 overlevende døde efter 6 timer)
Periode 9. sep. 1913 - 17. okt. 1913
Tur (?) - 6
Kommand. Erich-Otto Freyer (Kapitänleutnant)
Alexander Trenk (Kapitänleutnant)
Ingeniør Hans Busch (Mar. Ob. Ingenieur fra L 1)
Haußmann (Mar. Ob. Ingenieur)
Styrmand Pittelkow (Steuermann)
Maskinme. Lasch (Maschinist)
Ror Werner (Bootsmannsmaat)
Højderor Kluge (Signalmaat)
Maskinist Krahmer (Ob. Maschinistenmaat)
Keidel (Ob. Maschinistenmaat)
Dressel (Ob. Maschinistenmaat)
Focken (Ob. Maschinistenmaat)
Paethe (Ob. Maschinistenmaat)
Fricke (Maschinistenmaat)
Weber (Maschinistenmaat)
Deckert (Maschinistenmaat)
Sejlmager Müller (Segelmachermaat)
Reichsm. Fra Reichsmarineamt: [1]
Max Behnisch (Korvettenkapitän)
Otto Neumann (Marinebaurat)
Felix Pietzker (Marinebaumeister)
Priess (Techn. Sekretär)
Lehmann (Techn. Sekretär)
Eisele (Techn. Sekretär)
Producent Fra Luftschiffbau Zeppelin:
Hans Gluud (Kapitän)
Schüler (Ingenieur)
Hohenstein (Monteur)
Bauer (Monteur)
Gæst Köng. Augusta-Garde Gren. Rgt. № 4:
Frhr. Clemens v. Bleul (Leutnant) (♥)[2]

Marineluftskib L 2 (LZ 18) blev bygget i 1913 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen, men eksploderede allerede 17. oktober 1913 i datidens hidtil største luftfarts-katastrofe kort efter at være lettet fra Johannisthal Luftskibshavn ved Berlin, hvorved alle 28 ombordværende omkom, inklusive hele overtagelses-kommissionen fra henholdsvis Reichsmarineamt og Luftschiffbau Zeppelin. Årsagen var udsivende gas, som antændtes ved forreste motorgondol.

20. sep. 1913 overdragelse i Johannisthal[redigér | rediger kildetekst]

Under kommando af kaptajn Hans Gluud fra Luftschiffbau Zeppelin og marineoveringenør Busch overflyttedes luftskibet 20. september 1913 fra Friedrichshafen via Nürnberg, Jena og Leipzig til Johannisthal ved Berlin, for der at blive overdraget til Reichsmarineamtet (Kaiserliche Marine). I den kommende godkendelsesfase skulle L 2 gennemgå og bestå en række tests og prøveture. [3]

17. okt. 1913 eksplosion i Johannisthal[redigér | rediger kildetekst]

Den 17. oktober 1913 kort efter kl. 8 toges L 2 ud af hallen i Johannisthal. En del udstyr afmonteredes og 5 personer af luftskibets normale besætning efterlodes for at udligne ekstra vægt af godkendelses-personalet, bl.a. Reichsmarineamts-formand Behnisch, marinebygmester Pietzker, samt kaptajn Gluud fra Zeppelin-fabrikken. Kl. 10.16 startede dagens 2. prøvetur og hurtigt nåedes en højde på omkring 200 meter.

Kl. 10.19 observeredes en flamme i den første tredjedel af forreste motorgondol, mellem gondolen og luftskibets krop, som hurtigt satte forskibet i brand helt ud til spidsen. Ilden spredtes også bagud og ødelagde den ydre skal, men de bageste gasceller var et kort øjeblik synlige og uskadte inden de også blev grebet af ilden. Efter kun 2-3 sekunder stod hele luftskibet i flammer og en eksplosion hørtes. Samtidig sænkede luftskibet sig og faldt først vandret, dernæst langsomt med spidsen skrånende nedad og i omkring 40 meters højde skete en anden eksplosion, der efter den sorte røg at dømme kom fra benzin. Ved sammenstødet med landjorden fulgte en tredje svagere eksplosion og skelettet styrtede sammen ind i sig selv. [a 1] [a 2] [a 3] [4] [a 4] [a 5] [a 6] [a 7] [5] [6] [7] [8] [a 8] [9] [10] [11] [12]

Bjergning samme dag[redigér | rediger kildetekst]

Tovholdermandskabet ilede til nedstyrtningsstedet 700 meter mod sydvest lige uden for flyvepladsen nær den nuværende sportsplads ved Sterndamm ved hjørnet af Stubenrauchstrasse. Mandskab fra en nærved øvende pionerafdeling havde allerede indfundet sig, mens læger og brandvæsen hurtigt fulgte efter. Ved siden af vraget fandtes 2 personer og fra selve vraget befriedes løjtnant Clemens von Bleul. Af de første døde den ene på stedet og den næste på vej til sygehuset, mens von Bleul døde på sygehuset 7 timer efter styrtet. De resterende fandtes alle døde med svære skader og var svært genkendelige eller nærmest helt forkullede.

21. okt. 1913 mindehøjtidelighed i garnisionskirken[redigér | rediger kildetekst]

Den 21. oktober var der opstillet 23 kister med afdøde fra ulykken i den evangeliske garnisionskirke i Kreuzberg og om formiddagen inden mindehøjtideligheden for indbudte gæster gik igang havde prins Adalbert på kejserparrets vegne lagt en krans på hver enkelt af kisterne. [13]

Den efterfølgende begravelse fandt sted på garnisionskirkegården (nu kaldet Columbiadamm), hvor der rejstes en mindestøtte omkranset et anker og tekst i smedejern: Den Opfern der See. [a 9]

Tabet af kommandør Metzing ombord på L 1 måneden inden og Behnisch på L 2 ledte til Peter Strassers forfremmelse som Führer der Luftschiffe. [14] Marinesoldaterne Klaus Hirsch (se L 10), Bossler, Gross, Klee, Puzicha (se L 3), Wieday og Zeidler (se L 3) overlevede, fordi de ikke var med på L 2's sidste tur.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

[redigér | rediger kildetekst]