Zeppelin LZ 38 Evere i Bruxelles 7. juni 1915

Spring til navigation Spring til søgning
LZ 37     ←     Luftskib LZ 38     →     LZ 39
Type Zeppelin P-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
Ejer Deutsches Heer
1. flyvning 3. april 1915
Lufthavn Evere (Bruxelles)
Angreb 30. april 15 Ipswich og Bury St Edmunds
10. maj 1915 Southend
17. maj 1915 Ramsgate
26. maj 1915 Southend og Westcliff
31. maj 1915 nordøst-London
Skæbne 7. juni 1915 tilintetgjort i hallen i Evere
Periode - slutn. april 1915 21. april - 7. juni 15
Kommand. von Quast (Hptm.) /
v. der Leyen (Oblt.)
E. Linnarz (Hptm.)
Ukendt Volkmann

Hærluftskib LZ 38 blev bygget i 1915 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som det første i Zeppelin P-klassen ud af 22, hvoraf de 12 leveredes til hæren. Kommandant Linnarz udførte krigens første bombning af London med luftskibet, som ugen efter tilintetgjordes ved flybombardement af hallen i Evere.

Linnarz' bombetogter fra Evere ved Bruxelles[redigér | rediger kildetekst]

LZ 38 overførtes formentlig af Hauptmann von Quast eller Oberleutnant von der Leyen fra Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen til Evere, inden Hauptmann Erich Linnarz 21. april 1915 overtog kommandoen. De havde alle 3 fløjet med LZ 16 'ZIV', som også fungerede som skoleluftskib. [1] [2]

30. april 1915 Ipswich og Bury St Edmunds[redigér | rediger kildetekst]

Lige før midnat krydsede LZ 38 kysten nord for Felixstowe i Suffolk og fortsatte mod Ipswich, hvor der kastedes 5 bomber. Værst gik det ud over № 60 Rosebery Villlas i Brooks Hall Road, som nedbrændte, men alle beboere reddede sig ud. Flere bomber over Bramford, Nettlestead og Willisham gjorde kun skade på afgrøder. Men 4 højeksplosive og 40 brandbomber ramte Bury St Edmunds, hvor bl.a. № 31-32 Butter Market med skomager- og tobaks-butik nedbrændte. [i 1] [w 1]

Vest for Bury St Edmunds over Westley kastedes flere bomber og på hjemvejen kastedes de sidste 4 højeksplosive bomber på åben land ved Woolpit. Flere ineffektive brandbomber kastedes mod småbyer inden kysten krydsedes ved Aldeburgh kl. 2.

10. maj 1915 Southend[redigér | rediger kildetekst]

Tidligt om morgenen den 10. maj var LZ 38 på bombetogt ved Themsens udmunding og kastede på nordsiden 4 eksplosive og 120 brandbomber over Southend-on-Sea, men blev over Canvey Island beskudt fra sydsiden af Themsen og måtte vende om. [i 2] [3]

17. maj 1915 Ramsgate[redigér | rediger kildetekst]

Tidligt om morgenen bombarderede LZ 38 Ramsgate på nordøstspidsen af Kent og styrede sydpå mod Dover, men blev opdaget af søgelyset og styrede mod Belgien forfulgt af et Avro 504b fly, som ikke kom på skudhold. [i 3] [w 2] [b 1]

Også LZ 39 var i ildkamp med engelske fly over Nieuwpoort, men undslap.

26. maj 1915 Southend og Westcliff[redigér | rediger kildetekst]

Om aftenen foretog LZ 38 et nyt bombardement af Southend-on-Sea og Westcliff-on-Sea ved Themsens udmunding på nordsiden. [i 4]

31. maj 1915 London[redigér | rediger kildetekst]

Om aftenen den 31. maj krydsede LZ 38 kl. 21.42 kysten ved Margate og drejede vest over Southend mod nordøst-London, hvor politiet var advaret. Lidt efter kl. 23 kastedes de første brandbomber over Stoke Newington, hvor der fortsattes mod syd til Hoxton, Whitechapel og Stepney og mod nordøst til Stratford og Leytonstone. Over 120 bomber kastedes, som dræbte 7, kvæstede 35 og startede 41 brande, som udbrændte 7 ejendomme. [4] [i 5] [b 2]

Det første dødsoffer var den 3-årige Elsie Leggatt fra 33 Cowper Road i Hoxton, hvis forkullede lig blev fundet under hendes seng. Få dage senere døde hendes 11-årige storesøster af brandsår. Andre ofre var bl.a. et ægtepar i 187 Balls Pond Road, Dalston, som indebrændte i deres soveværelse. I Christian Street, Whitechapel, dræbtes 16-årige Leah Lehrman og 8-årige Samuel Reuben. [5]

Af opsendte 15 fly så kun et af dem luftskibet og måtte opgive forfølgelse. 1 pilot dræbtes ved landingen.

7. juni 1915 Tilintetgjort i Evere[redigér | rediger kildetekst]

Den 6 juni 1915 ved 21-tiden forlod de 3 luftskibe LZ 37, LZ 38 og LZ 39 deres respektive haller i Bruxelles-området, men LZ 38 fik hurtigt motorproblemer og vendte tilbage til hallen i Evere. Mens de andre vendte tilbage fra afbrudt bombardement af Dover og i stedet fik ordre til at gå mod Calais, startede ved 1-tiden 3 fly fra Dunkerque og Veurne, med mål at finde og bombardere luftskibshallerne i Bruxelles. [b 3] [6]

Ved 1.30-tiden lykkedes det John Philip Wilson og John Stanley Mills i hver deres Farman-fly at lokalisere hallen i Evere og kaste bomber, som startede en kraftig brand i hallen. I de følgende dage stod det klart, at LZ 38 havde været inde i hallen og var blevet tilintetgjort.

Et af flyene, et Morane-Saulnier L-fly fløjet af Reginald Warneford forblev over Flandern for at rekognoscere og var heldig en time senere at spotte LZ 37 (Hägen) på vej fra Oostende ind over Vestflandern. På nær hold i 2 km højde kastede han en 20-punds bombe, som fik LZ 37 til at eksplodere og falde ned over Gent-bydelen Sint-Amandsberg, hvor i øvrigt overstyrmand Mühler på mirakuløs vis overlevede ved at lande i en nonnes seng.

Mere held havde L 9 (Mathy), som samme nat udførte krigens hidtil mest ødelæggende luftskibsangreb, der gik ud over Hull. [i 6] [w 3]

Wilson og Mills hædredes 21. juni 1915 med DSC-korset for deres indsats.

Livet ombord[redigér | rediger kildetekst]

Nogle fine Felix Schwormstädt-akvareller fra 1917 skal muligvis illustrere LZ 38 på bombetogt over London.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Zeppelin raids, Gothas and 'Giants', Britain's First Blitz 1914 - 1918 - iancastlezeppelin.co.uk

The War in the Air, vol. II-III, af H.A. Jones (1928/1931)

The Birth of the Royal Air Force, af Ian Philpott (2013)

[redigér | rediger kildetekst]