Meteor 261 19. maj 1954 Limfjorden

Version fra 7. aug. 2021, 08:54 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

19. maj 1954 Limfjorden vest for Egholm[redigér | rediger kildetekst]

Den 18. maj 1954 kort før midnat var et tosædet Gloster Meteor jetfly fra eskadrille 723 i Ålborg på rutinemæssig natflyvning og under landing assisteret af GCA, da det i 100 meters højde pga. vindforholdene fik ordre af flyveledelsen til at afbryde og i stedet benytte en anden bane.

Da i alt 7 fly var under landing og et følgefly allerede var landet, blev flyet ikke fulgt på radaren, men det nåede at kvittere for en ny pejling, før det forsvandt. Flyet måtte være styrtet ned, men flyveledelsen var i tvivl om hvor, så en eftersøgning med skibe sattes i værk både i Kattegat ud for Hals og i Limfjorden.

Ved 6-tiden blev flyvraget fundet af et Catalina eftersøgningsfly på ½ meter vand nær Fruens Holm nord for Nørholm Hage ca. 3 km vest for lufthavnen (vest for Egholm). Eftersøgningsskibene kunne ikke komme hen til vraget, men en frømand i en gummibåd sendtes derhen og fandt de 2 flyvere omkomne i vraget.

De omkomne var forrest flyverløjtnant Harry Mølskov Cortsen fra Sundby på Amager og bagerst instruktør og flyverløjtnant Hans Oluf Hansen fra Vejen, begge 23 år.

Styrtet menes at være sket med 600-700 km/t pga. for lav højde og forringet udsyn, måske fordi forruden var frossen, men der kan også have været motorproblemer, for da flyet efter første landingsforsøg drejede rundt over Ålborg lød jetmotorerne ikke normalt.

Filips kirkebog & avisartikler