Luftskibsangreb

Spring til navigation Spring til søgning

Luftskibs-bombetogter udført af den tyske kejserlige hær og marine i 1. verdenskrig efter 1. august 1914:

1914[redigér | rediger kildetekst]

Deutsches Heer udførte de første luftskibs-bombetogter mod Belgien og Frankrig. [1]

6. august 1914[redigér | rediger kildetekst]

Under belejringen af Liège bombarderede Z VI kl. 2.30 byen med artilleri-granater og dræbte 9, men ramtes af flak og måtte nødlande i en skov nær Bonn. Vistnok et mindre angreb mod Liège igen 9. august.

11. august 1914[redigér | rediger kildetekst]

12. august 1914[redigér | rediger kildetekst]

22./23. august 1914[redigér | rediger kildetekst]

De 2 luftskibe blev ramt af skud og måtte nødlande.

25. august 1914[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 24. og 25. august skal alle hærens 6 luftskibe være sat ind mod Antwerpen og dræbte 12 børn og kvinder i et hospital.

29. august 1914[redigér | rediger kildetekst]

1 ton bomber dræbte 23 personer.

2. september 1914[redigér | rediger kildetekst]

Ernst A. Lehmanns første bombetogt mod Antwerpen. Under belejringen af byen 2. oktober foretoges et nyt luftskibsangreb.

28. september 1914[redigér | rediger kildetekst]

3 sårede.

14. oktober 1914[redigér | rediger kildetekst]

Sammen med 2 fly jaget væk.

25. december 1914[redigér | rediger kildetekst]

Juledag den 25. december 1914 om morgenen satte 3 britiske kanalfærger 7 vandflyvere i vandet nord for Helgoland, hvor de lettede for at angribe Cuxhaven og marine-luftskibshavnen i Nordholz. Samme morgen var L 6 (Buttlar) lettet fra drejeskive-hallen i Nordholzopklaring og opdagede skibene på vej væk. I 2 omgange kom luftskibet i kamp mod HMS Empress, som var sakket agterud, men skaderne på begge sider var meget begrænsede.

26. december 1914[redigér | rediger kildetekst]

2 dræbte.

1915[redigér | rediger kildetekst]

Som reaktion på vandflyver-angrebet juledag 1914 gav kejser Wilhelm 2. den 9. januar 1915 hæren og marinen tilladelse til at indlede luftskibs-angreb mod Storbritannien.

19. januar 1915[redigér | rediger kildetekst]

Marinens første bombeangreb var planlagt mod Humber og ledet af Strasser ombord på L 6 (Buttlar), men luftskibet fik problemer med en aksel og vendte om. [bb 1]

Dårligt vejr tvang de andre luftskibe L 3 (Fritz) og L 4 (Platen) mod syd til Norfolk, hvor L 3 bombarderede Yarmouth og L 4 bl.a. bombarderede King's Lynn. [v 1] [v 2]

19. februar 1915 fløj L 3 og L 4 fra Fuhlsbüttelopklaring ud for den norske kyst i forbindelse med damperen Rubens afgang mod kolonien Tysk Østafrika, men begge ødelagdes ved nødlanding i Danmark, på henholdsvis Fanø og Børsmose Strand langs den jyske vestkyst. [t 1] [v 3] [t 2] [v 4]

22. feb. 1915[redigér | rediger kildetekst]

20./21. marts 1915[redigér | rediger kildetekst]

  • Paris (vistnok hærluftskibene Z X, Z XII og LZ 35) [y 1]

14. april 1915[redigér | rediger kildetekst]

L 9 (Mathy) fra Hage i Østfrisland var 14. april 1915 på opklaring over Nordsøen omkring 100 miles fra Flamborough Head, hvor der var godt vejr og ingen fjende i sigte, hvorfor man via telegrafi fik tilladelse til at bombe Nordøstengland. Om aftenen ankom luftskibet til Blyth i Northumberland 20 km nord for Newcastle og kastede 10 bomber á 50 kg mod nogle kul-anlæg. [t 3] [v 5] [v 6]

15./16. april 1915[redigér | rediger kildetekst]

Et nyt bombetogt var planlagt mod Humber og ledet af Strasser ombord på L 7 (Petersen) fra Nordholz.

L 5 (Böcker) bombarderede et savværk i Lowestoft i Suffolk og L 6 (Buttlar) bombarderede Maldon i Essex. Ud på natten ankom L 7 til Norfolks nordkyst og fulgte kystlinjen mod øst og syd uden at kaste bomber. [v 7] [t 4]

29./30. april 1915[redigér | rediger kildetekst]

Hær-zeppelineren LZ 38 (Linnarz) bombarderede Ipswich og Bury St Edmunds i Suffolk. [v 8] [t 5]

10. maj 1915[redigér | rediger kildetekst]

Tidligt om morgenen kastede LZ 38 (Linnarz) 4 eksplosive og 120 brandbomber over Southend-on-Sea, Essex, ved Themsens udmunding på nordsiden. Over Canvey Island blev luftskibet beskudt fra sydsiden af Themsen og måtte vende om.

17. maj 1915[redigér | rediger kildetekst]

Tidligt om morgenen bombarderede LZ 38 (Linnarz) Ramsgate på nordøst-spidsen af Kent og styrede sydpå mod Dover, men blev opdaget af søgelyset og styrede mod Belgien forfulgt af et Avro 504b fly, som ikke kom på skudhold.

26. maj 1915[redigér | rediger kildetekst]

Om aftenen foretog LZ 38 (Linnarz) et nyt bombardement af Southend-on-Sea og Westcliff-on-Sea i Essex, ved Themsens udmunding på nordsiden.

31. maj 1915[redigér | rediger kildetekst]

Om aftenen foretog LZ 38 (Linnarz) krigens første bombetogt mod London, hvor de nordøstlige bydele Stoke Newington, Whitechapel, Stratford og Leytonstone bombarderedes.

7. juni 1915 var LZ 38 hjemkommet efter et afbrudt Englands-angreb til hangaren i Evere i det nordøstlige Bruxelles, da det ødelagdes ved et britisk flyangreb.

4./5. juni 1915[redigér | rediger kildetekst]

Ved 23-tiden ankom L 10 (Hirsch) til det nordlige Kent (troede det var Harwich) og bombarderede Sittingbourne og Milton Regis i fortsatte vestpå til Gravesend ved Themsen, hvor der cirkledes i 8-tal mens bomberne kastedes, hvorefter luftskibet forsvandt over Suffolk. [b 6]

Henholdsvis før og efter midnat ankom zeppelineren L 9 (Mathy) og Schütte-Lanz luftskib SL 3 (Bömack) til Flamborough HeadYorkshires kyst, hvor vinden kom fra syd. Planen var at flyve ind over land og dreje sydover for at bombardere Hull, men begge opgav efter at have kastet enkelte bomber i det disede vejr. SL 3 kastede sine bomber over Driffield.

6./7. juni 1915[redigér | rediger kildetekst]

L 9 (Mathy) udførte krigens hidtil mest ødelæggende angreb under overflyvning af Hull fra øst mod vest og tilbage igen, hvorefter der fortsattes til Grimsby, hvor der dog ingen særlig skade var.

Om natten mistede hæren de 2 hjemvendte luftskibe LZ 38, som ødelagdes i hallen i Evere i udkanten af Bruxelles, og LZ 37 som blev skudt ned over konventskolen i Sint-Amandsberg i Østflandern, hvor styrmanden mirakuløst overlevede ved at lande i en seng. [w2 1]

15. juni 1915[redigér | rediger kildetekst]

Kort før midnat bombarderede L 10 (Hirsch) industri- og havneområder øst for Newcastle ved Tyne-floden, heriblandt Wallsend og South Shields.

9./10. august 1915[redigér | rediger kildetekst]

Togtet ledtes af Strasser ombord på L 10 og var planlagt mod London med 5 luftskibe, som kommunikerede sammen over Nordsøen med lyssignaler, men L 13 vendte om med maskinskade og de andre skiltes i forskellige retninger.

L 9 (Odo Löwe) fløj mod Hull, men kom længere ind langs Humber mod vest og bombarderede i stedet Goole.

L 11 (Buttlar) bombarderede Lowestoft i Suffolk.

Med Strasser ombord bombarderede L 10 (Wenke) Eastchurch-flyvepladsen på Isle of Sheppey på nordsiden af Kent, men gjorde minimal skade.

L 12 (Petersen) fløj via Margate og Ramsgate sydpå mod Dover, men blev over dens nordlige bydel ramt af kraftig artilleri, så luftskibets bagende tabte luft. Luftskibet nødlandede i den Engelske Kanal og blev slæbt ind til den belgiske by Oostende, hvor det gik i brand. [w2 2]

12. august 1915[redigér | rediger kildetekst]

3 luftskibe vendte om, deriblandt L 11 (Buttlar-Brandenfels), som over Nordsøen i kraftigt regnvejr ramtes af elektrisk udladning, såkaldt Sanktelmsild.

L 10 (Wenke) skulle ifølge planen sammen med de 3 andre marine-zeppelinere bombardere London, men efter at være nået til Suffolk var der ud på aftenen modvind og i stedet vendte luftskibet mod Harwich. Artilleri-beskydning over Woodbridge svaredes igen med ødelæggende bomber og i Harwich ramtes Parkeston-området.

17./18. august 1915[redigér | rediger kildetekst]

L 13 og L 14 vendte om, men det lykkedes for L 10 (Wenke) at bombardere Leyton-bydelen i det nordøstlige London, hvilket var første gange marinen nåede til storbyen.

L 11 (Buttlar) bombarderede områder nær Faversham i det nordlige Kent, hvor der var en krudtfabrik, men ramte ikke målet. [zb 3]

7./8. september 1915[redigér | rediger kildetekst]

Hær-luftskibene SL 2 (Richard von Wobeser) og LZ 74 (Friedrich George) bombarderede London, mens LZ 77 (Alfred Horn) gjorde minimal skade mod gård i Great Glemham, Suffolk. [zb 4]

8./9. september 1915[redigér | rediger kildetekst]

L 13 (Mathy) bombarderede den nordlige del af Londons centrum. L 9 (Löwe) bombarderede jernværket i Skinningrove, North Yorkshire, mens L 14 (Böcker) ikke fandt målet. [v 9] [t 6] [a 1]

11./12. september 1915[redigér | rediger kildetekst]

Hær-zeppelineren LZ 77 (Alfred Horn) bombarderede en felt-artilleri-brigade ved Wintry Park mellem Epping og North Weald Bassett i Essex, men ingen af de højeksplosive bomber udløstes, tilsyneladende fordi sikringen ikke var trukket.

12./13. september 1915[redigér | rediger kildetekst]

Hær-zeppelineren LZ 74 (Friedrich George) bombarderede i dårlig sigtbarhed landområder nord for Colchester, bl.a. Stratford St. Mary. Øst for Ipswich mødtes modstand fra mobile maskingeværer og der svaredes igen med bomber over Rushmere.

13./14. september 1915[redigér | rediger kildetekst]

L 13 (Mathy) fløj ind over land nord om Felixstowe og sydover mod Harwich, men ramtes, så 2 gasceller punkteredes. Bombelasten kastedes over landområder i Suffolk og det lykkedes med nød og næppe at nå hjem til Hage. De andre luftskibe L 11 (Buttlar) og L 14 vendte om pga. torden og modvind uden at nå den engelske kyst.

13./14. oktober 1915[redigér | rediger kildetekst]

L 13 (Mathy), L 14 (Böcker) og L 15 (Breithaupt) bombarderede London, mens L 16 (Petersen) holdt sig på afstand og bombede Hertford nord for London. L 11 (Buttlar) ankom sidst og bombarderede Coltishall i Norfolk, men skræmtes væk af beskydning ved Norwich og vendte hjemover. [5]

1916[redigér | rediger kildetekst]

29./30. jan. 1916[redigér | rediger kildetekst]

Fløjet af Hauptmann Viktor Gaissert

31. jan./1. feb. 1916[redigér | rediger kildetekst]

I det tågede vejr ledtes togtet, der var planlagt mod Liverpool, af Strasser ombord på L 11 (Buttlar), som efter 4 timer over England vendte om uden at kaste bomber.

De først ankomne var L 21 (Max Dietrich), som bombarderede Tipton, Lower Bradley, Wednesbury og Walsall, samt L 13 (Mathy), der bombarderede Fenton-kulværket i Stoke-on-Trent og på vej tilbage kulværker ved Scunthorpe syd for Humber.

L 14 bombarderede bl.a. en togfabrik i Derby. L 20 (Stabbert) bombarderede bl.a. Loughborough, jernbanen ved Bennerley Viaduct, Stanton-jernværket ved Ilkeston og Burton upon Trent ramtes af brandbomber, som tiltrak L 15, der kastede højeksplosive bomber sammesteds.

L 19 (Löwe) ramtes af kystvagten på den hollandske ø Ameland og nødlandede langt ude på Nordsøen, men hele besætningen druknede efter at være blevet forladt af den engelske fiskedamper King Stephen.

22. februar 1916[redigér | rediger kildetekst]

En blev skudt ned og en ødelagdes ved landing.

5./6. marts 1916[redigér | rediger kildetekst]

Togtet var planlagt med 3 luftskibe mod den skotske havneby Rosyth i Firth of Forth, men i modvinden angreb de 2 i stedet Hull, mens L 13 drev langt længere mod syd og nåede hjem med kun 2 fungerende motorer.

31. marts/1. april 1916[redigér | rediger kildetekst]

7 marineluftskibe deltog. L 13 (Mathy), L 14 (Böcker) og L 16 (Petersen), vistnok alle fra Nordholz, samt L 9 og L 15 (Breithaupt) fra Hage. L 15 ramtes af flak fra Purfleet ved Themsen og nødlandede nær Kentish Knock-fyrskibet. [w3 16] [zb 6]

De fleste af 48 dræbte var i Cleethorpes ved Grimsby.

1./2. april 1916[redigér | rediger kildetekst]

L 11 bombarderede bl.a. Sunderland, hvor 22 dræbtes.

2./3. april 1916[redigér | rediger kildetekst]

L 22 (Martin Dietrich) bombarderede Berwick og senere Edinburgh. L 14 (Böcker) ramte et varehus i Leith med et stort lager af whisky og ramte centrum af Edinburgh. L 13 vendte om med maskinproblemer. Ingen ramte målene Rosyth og Forth Bridge.

L 16 krydsede kysten nord for Blyth i Northumberland og kastede bl.a. en bombe ved Broomhill, og tog samme vej tilbage.

3./4. april 1916[redigér | rediger kildetekst]

Togtet var planlagt mod London, men modvinden var for stærk. L 17 (Ehrlich) kun nåede til Haisborough Sands ud for nordøstkysten af Norfolk, men gav op. L 11 (Schütze) krydsede kl. 1.30 nordkysten ved Sheringham og kastede 4 brandbomber over land uden at gøre skade, men kom ud over havet igen ved Caister-on-Sea og kastede bomber i havet i den tro det var Yarmouth.

5./6. april 1916[redigér | rediger kildetekst]

3 luftskibe deltog, L 13 vendte om. L 11 (Schütze) ramte jernværket i Skinningrove og L 16 (Petersen) ramte et kulværk i Bishop Auckland. De var hver skyld i et enkelt dødsfald.

24./25. april 1916[redigér | rediger kildetekst]

Planlagt mod London, men vind fra sydvest, dårlig sigt og nyopstillet luftforsvar gjorde det umuligt. L 16 kom nærmest og bombarderede Newmarket i Suffolk og L 11 bombarderede bl.a. Dilham i Norfolk. Ellers ramtes tilfældige landsbyer.

Angrebet var delvist sammenfaldende med den tyske flådes bombardement af Yarmouth og Lowestoft under ledelse af Friedrich Bödicker, som foregik omkring kl. 04 om morgenen.

25./26. april 1916[redigér | rediger kildetekst]

5 hærzeppelinere deltog, hvoraf 1 vendte om.

2./3. maj 1916[redigér | rediger kildetekst]

L 20 (Stabbert) nødlandede i Norge. 4. maj ramtes L 7 og nødlandende ved Horns Rev, hvor det blev skudt i brand af en ubåd. [w2 3]

31. maj/1. juni 1916[redigér | rediger kildetekst]

Søslaget ved Jylland. [lw 1]

5 luftskibe udsendtes på opklaring 31. maj kl. 11.30, men så og hørte intet i det tætte skydække, selvom L 14 var over den britiske flåde. 6 andre luftskibe sendtes afsted 1. juni kort efter midnat.

28./29. juli 1916[redigér | rediger kildetekst]

10 luftskibe deltog, heraf også en ny zeppelin R-klasse, men 4 vendte om og resten så kun tåge og gav op.

31. juli/1. aug. 1916[redigér | rediger kildetekst]

10 marinezeppelinere deltog i et meget ineffektivt angreb, hvor L 21 og L 30 vendte om inden de nåede den engelske kyst. [w3 25]

2./3. august 1916[redigér | rediger kildetekst]

6 luftskibe deltog i et ineffektivt angreb.

8./9. august 1916[redigér | rediger kildetekst]

11 luftskibe deltog, men L 17 og L 23 blev beskudt af 6-punds skyts fra den armerede trawler Itonian og vendte om. L 11, L 13, L 21, L 22, L 30 og L 31 angreb kysten mellem Tynemouth (Newcastle) og Whitby (Yorkshire), mens L 24 (Koch) gjorde størst skade og dræbte 10 personer i Hull. [w3 27]

23./24. august 1916[redigér | rediger kildetekst]

24./25. august 1916[redigér | rediger kildetekst]

L 31 (Mathy) bombarderede London, mens (L 16, L 21 og L 32 bombarderede andre mål og de sidste vendte om inden de nåede målet.

29. august 1916[redigér | rediger kildetekst]

8 zeppelinere sendtes afsted 29. august 1916, men kaldtes hjem igen på grund af kraftig tordenvejr.

2./3. september 1916[redigér | rediger kildetekst]

SL 11 (Wilhelm Schramm) bombarderede London og blev skudt ned ved Cuffley. L 11, L 13, L 14, L 16, L 21, L 22, L 23, L 24, L 30, L 32, SL 8, LZ 90 og LZ 98 bombarderede andre steder, mens de 2 sidste L 17 og LZ 97 vente om inden de nåede England.

23./24. september 1916[redigér | rediger kildetekst]

L 32 (Petersen) blev skudt ned ved Great Burstead. L 31 (Mathy) og L 33 (Böcker) bombarderede London, men L 33 nødlandede ved Little Wigborough. [w2 5] [lw 3] L 21 nåede Suffolk. L 30 (Buttlar) vendte om uden at krydse kysten.

L 13, L 14, L 17, L 22 og L 23 bombarderede andre mål. L 16 og L 24 vendte om.

25./26. september 1916[redigér | rediger kildetekst]

L 13 og L 23 vendte om.

1./2. oktober 1916[redigér | rediger kildetekst]

11 luftskibe deltog, L 31 (Mathy) nåede London, men blev skudt ned ved Potters Bar.

27./28. november 1916[redigér | rediger kildetekst]

9 luftskibe deltog. L 34 blev skudt ned ud for Hartlepool og L 21 nær Yarmouth. [w3 33] [i 41]

1917[redigér | rediger kildetekst]

16./17. marts 1917[redigér | rediger kildetekst]

5 luftskibe ramte ikke deres mål, men førtes at stærk vind væk. L 39 (Koch) havde maskinproblemer og førtes ned over fransk område og blev skudt ned i flammer over Compiègne.

23./24. maj 1917[redigér | rediger kildetekst]

6 luftskibe planlagde af bombardere London, men tyk skydække og stærk vind forhindrede dem og kun 60 bomber kastedes over Essex, Suffolk og Norfolk.

På hjemvejen undslap L 40 (Sommerfeldt) et vandflyverangreb ved Terschelling.

16./17. juni 1917[redigér | rediger kildetekst]

Efter et alvorligt angreb med Gotha-bombefly 13. juni skulle 6 luftskibe deltage i et bombetogt 16./17. juni, men 2 kunne i den stærke vind ikke komme ud af deres haller og 2 andre vendte om med maskinproblemer. L 42 ramte et ammunitionsdepot i Ramsgate, men L 48 blev skudt ned i flammer nær Theberton i Suffolk. [lw 4]

21./22. august 1917[redigér | rediger kildetekst]

Ledet af StrasserL 46. Luftskibene var højt oppe og havde intet at frygte for nat-jagerflyene. L 41 (Manger) bombede nær Hull, andre angreb skibe.

8. september 1917[redigér | rediger kildetekst]

Se kategori:Operation Albion 1917.

24. september 1917[redigér | rediger kildetekst]

24./25. september 1917[redigér | rediger kildetekst]

Ledet af Strasser ombord på L 46. Kun L 41 gjorde personskade og sårede 3 kvinder i Hull.

Et RAF B.E.2e-jagerfly så L 55 og L 41 i søgelys, men mistede dem af syne i mørket og forsøgte i stedet ud for Hornsea at angribe L 42 (Martin Dietrich), der hjemvendt konstaterede 2 skudhuller.

1. oktober 1917[redigér | rediger kildetekst]

15./16. oktober 1917[redigér | rediger kildetekst]

  • Pernau/[[P


Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "u", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="u"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "i", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="i"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "w3", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="w3"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "zb", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="zb"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "b", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="b"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "bb", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="bb"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "v", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="v"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "t", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="t"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "y", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="y"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "l", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="l"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "z", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="z"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "w2", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="w2"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "a", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="a"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lw", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="lw"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler
Referencefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "w5", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="w5"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler