København 2. april 1801 slaget på Reden

Spring til navigation Spring til søgning

Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.

Bog

2. april 1801 Slaget på Reden[redigér | rediger kildetekst]

Royal Navy var 12. marts 1801 afsejlet fra Great Yarmouth, rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg. Via Hollænderdybet øst for Middelgrunden fortsatte Nelson og fulgte med strømmen ind i Kongedybet sydfra.

Den danske orlogsflåde under ledelse af Olfert Fischer var i Kongedybet syd for søfortet Trekroner klar til at tage kampen op, mens Steen A. Billes styrker, bortset fra kanonbådene, holdt sig tilbage som reserve. Her listes de danske fartøjer i Kongedybet fra nord til syd, hvoraf de fleste ødelagdes eller konfiskeredes:

Trekroner[redigér | rediger kildetekst]

Søfortet Trekroner med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.

Hielperen[redigér | rediger kildetekst]

Defensionsfregatten Hielperen blev bygget af Ernst W. StiboltAndreas Bodenhoffs værft, søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 mortérer. Den normerede besætning var 269 mand.

Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lilienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).

Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.

I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 karronader, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.

Indfødsretten[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet af 3. rang Indfødsretten blev fra 1784 bygget af H. Gerner, søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til Flåden.

Det var 2. april 1801 fast forankret som blokskib med en 394 mand besætning, men de britiske skibe fregatter Amazon, Blanche, Alcmene, Dart og Arrow, samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran det og beskød det langskibs, så det hurtigt sattes ud af spil.

Kaptajn Albert de Thurah omkom kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J. Schrødersee, som havde stået ved siden af Frederik 6. på batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle. Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til Trekroner-fortet. Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.

Briterne plyndrede det grundskudte skib, men lod kanoner, krudt og skarpt være. De lod det drive, men opgav at holde det flydende på pumperne og 4. april kl. 7 sank det ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort på 20 meter vand.

Et andet skib skal i 1807 være sunket i nærheden efter kollision med vraget. Der blev dykket på det uforstyrrede vrag i 1846. I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på Tøjhusmuseet. En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.

Holsteen[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet Holsteen blev fra 1770 bygget af Frederik M. KrabbeNyholm, søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til flåden. Skibet var 1779-1780 med kaptajn Ulrik C. Kaas en tur til Guldkysten og Kapstaden.

Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges. Det fungerede en overgang som Olfert Fischers flagskib indtil kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15-14.30 overgav sig.

Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.

HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prinds Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.

I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som prisonskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.

En model af skibet er ophængt i Holmens Kirke.

Søehesten[redigér | rediger kildetekst]

Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af Bernhard Middelboe, der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene Ganges og Monarch.

Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden.

Charlotte Amalia[redigér | rediger kildetekst]

Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).

Overladt af Asiatisk Kompagni 1801 til Flåden. Udlagt som blokskib med 26 kanoner under ledelse af kaptajn Hans Henrik Kofoed, som havde 2 brødre, der senere blev henholdsvis stiftamtmand og biskop i Ribe.

Angrebet af Monarch og Ganges, overgav sig 2. april kl. 14.45, men fjenden blev ved at skyde. De friske folk reddede sig ind til Trekroner, hvorfra den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen roede ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.

Det forladte skrog afbrændtes formentlig et par dage senere af briterne og sank i Øresund.

Et kanonvrag, som siden 1921 har været kendt lidt nord for Flakfortet og som synes at være blevet afdækket for sand pga. ændrede strømforhold efter at byggeriet af Øresundsforbindelsen og genfundet i 2002, menes at være identisk med Charlotte Amalie, som ellers tidligere er formodet sunket mellem Saltholm og Malmø (se Prøvesteen), hvilket nok ikke er sandt.

Sjælland[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet Sjælland/Siælland/Sjelland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang.

Under søslaget 2. april 1801 blev ankertovene overskudte, så skibet kom i drift og udsattes for en skrækkelig kanonild langskibs af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges, som sønderslog det med 27 grundskud. Kaptajn Frederik Harboe forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne.

Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem Humlebæk og Espergærde på 7 meter vand.

Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.

Aggershus[redigér | rediger kildetekst]

Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af Elephant og Glatton.

Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget. Vraget ophuggedes i 1806.

Flådebatteri № 1[redigér | rediger kildetekst]

Flådebatteri eller defensionsflåde № 1 med 20-24 stk. 18-pundige kanoner under ledelse af søløjtnant Peter Willemoes blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib Elephant, som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen.

KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden.

Flåden blev i 1808 røvet af briterne.

Elven[redigér | rediger kildetekst]

Den lille repetitør-fregat Elven byggedes først på Gammelholm, men færdigudrustedes på Nyholm.

Under slaget på Reden var skibet udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner og under ledelse af kaptajnløjtnant baron Hans Holsten og blev især beskudt af det britiske linjeskib Glatton.

Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i Trekroners havn.

Skibet røvedes 1807 af briterne.

Dannebroge[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat, udrustet 2 dæk, 60 kanoner og normeret med 559, da det 1774 overleveredes til Flåden.

Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og flagskib med Olfert Fischer og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrebet af de britiske linjeskibe Elephant (med Nelson), Glatton og Ganges.

Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af Glatton, hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen. Senere angreb også skibene Edgar og Defiance. Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner.

Haien[redigér | rediger kildetekst]

Defensionsprammen Hajen med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant Jochum N. Müller blev bl.a. angrebet af Glatton. Prammen bortskød det engelske flagskibs ror.

Afbrændtes.

Cronborg[redigér | rediger kildetekst]

Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på Nyholm til Asiatisk Kompagni og solgtes 1800 til Flåden.

Det fungerede 2. april som blokskib med 22 stk. op til 12-pundige kanoner, men blev angrebet af 3 fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom Edgard og Ardent, hvorved bl.a. kaptajn Jens E. Hauch faldt.

Skibet blev erobret og siden afbrændt af briterne, hvorved det sank i Øresund vest for nordsiden af Saltholm.

Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]

Defensionsprammen Sværdfisken med 18-20 stk. 24.pundige kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt blev angrebet af Edgar og Ganges.

Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for Flakfortet, hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.

Jylland[redigér | rediger kildetekst]

Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 54 kanoner under ledelse af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.

Angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner. Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon. Kaptajn Branth ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen. Skibet blev plyndret og afbrændt.

Der skal have været 99 døde eller sårede.

Nyeborg[redigér | rediger kildetekst]

Skøtprammen Nyeborg med 20 stk. 24-pundige jernkanoner under ledelse af kaptajnløjtnant Carl Adolph Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet Russel.

Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor Trekroner med Aggershus på slæb.

Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]

Skøtsprammen Rendsborg med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner fik i begydelsen af slaget overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskiop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.

I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen. Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.

Skibet blev afbrændt af fjenden.

Wagrien[redigér | rediger kildetekst]

Orlogsskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) blev 1773 søsat på Nyholm og derefter udrustet med 48-52 stk. 24-pundige kanoner på 2 dæk. Det var 1782 konvojskib til Nicobarerne og medbragte en løjtnant og 32 soldater.

Det var omdannet som blokskib og under ledelse af kaptajn Frederik C. Risbrich, da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe Isis og Bellona, samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.

Afbrændt af briterne.

Prøvesteen[redigér | rediger kildetekst]

Et stort 2. rangs linjeskib, som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester KrabbeNyholm, søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge Christian 7. Skibet havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.

I 1799 ombyggedes det som defensionsskib af 4. rang med 2 dæk, 52 kanoner og normeret 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen (Prøvestenen).

Det kommanderedes 2. april 1801 af Lorentz F. Lassen og med Michael Bille som næstkommanderende, og blev beskudt af de britiske linjeskibe Edgar, Russel, Defiance og Polyphemus, samt fregatten Désirée og en 18-kanoners brig. I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt. Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det. Skibet brændte ned til vandlinjen og sank ud for Malmø.

Vraget skal i 1847 være blevet optaget og træet solgt. Rester af et vrag ud for Malmø på dansk søterritorium på 49x13 meter og indeholdende 19 støbejernskanoner med længde af 270 cm har tidligere været foreslået som værende Charlotte Amalie eller fejlagtigt et ældre skib, men er nok snarere identisk med Prøvesteen. Prøvesteen havde dog målene 182x49 tommer = 54.6x14.7 meter.

11 kanonbåde[redigér | rediger kildetekst]

Foruden de 18 skibe var 11 danske kanonbåde under kommando af Steen A. Bille mere eller mindre delagtige i slaget:

  • Aalborg (løjtnant Wilde)
  • Arendahl (løjtnant Lerche)
  • Christiansand (løjtnant E. Grove)
  • Nykjøbing (løjtnant Wulf), 2 sårede
  • Nakskov (løjtnant Lous)
  • Wiborg (løjtnant Gjødevad), 3 dræbte og 2 sårede
  • Odense (løjtnant Hohlenberg)
  • Stege (løjtnant L. Fabricius)
  • Stavern (løjtnant Juul)
  • Flensborg (løjtnant van Deurs)
  • Langesund (løjtnant Erichsen)