Grønlandsk krigsflyulykke

Spring til navigation Spring til søgning

Under 2. verdenskrig anlagdes en række amerikanske forsvarsanlæg i Vest- og Østgrønland under kodenavnet Bluie til sikring af nordatlantisk færgeflyvning, hvor Bluie West og Bluie East fra nord til syd lå i følgende orden: [1] [2]

De Allierede landes flyulykker i Grønland under 2. verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]

Herunder ulykker med de Allierede landes luftvåben: [4]

9. maj 1942 Østgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Et RAF-fly af typen Lockheed B-34 Ventura var på en overflytningsflyvning fra Narsarsuaq til Island, da det 9. maj 1942 returnerede og pga. brændstofmangel nødlandede ved Tasiilaq/Ammassalik i Østgrønland.

Flyet lokaliseredes af en Catalina fra US Navy, hvorefter besætningen og værdifuldt udstyr reddedes med hundeslæde, inden vraget hurtigt sank ned gennem isen.

1. juni 1942 Grønland[redigér | rediger kildetekst]

En amerikansk vandflyver af typen Grumman J2F-3 Duck tilknyttet Greenland Patrol-kystvagtskibet USS Bear og med pilot Alexander B. Dusenbury totalhavarerede 1. juni 1942 under takeoff ved Grønland.

26. og 27. juni 1942 Vestgrønland og Sydgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Som en del af Operation Bolero afrejste 18 bombefly fra 342d Bombardment Squadron af typen Boeing B-17E Flying Fortress 23. juni 1942 fra Presque Isle i USA's nordøstligste stat Maine med mellemlanding i Goose Bay i Labrador, hvorfra de 26. juni fløj videre mod enten Kangerlussuaq eller Narsarsuaq, men kun 10 nåede frem, 5 vendte om og de sidste 3 måtte på grund af dårligt vejr nødlande forskellige steder i Grønland natten mellem den 26. og 27. juni.

I oktober 1964 blev 'My Gal Sal' genfundet i forholdsvis god stand, men med halen brækket af. Senere væltede vraget rundt i stærk vind. Bjærgede vragdele fragtedes i august 1995 med skib til Tillamook i Oregon og i marts 2000 kørtes de til Cincinnati i Ohio, hvor restaurering begyndtes og hvor skroget i 2004 var genopbygget. [1] [2] [3]

I august 2012 kørtes 'My Gal Sal' til New Orleans, hvor flyet udstilledes på The National WWII Museum. [n 1] [4] [5]

14. juli 1942 Sydgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen North American AT-6 Texan fra Greenland Base Command i Narsarsuaq nødlandede 14. juli 1942 på indlandsisen 40 km nordøst for basen.

Den 2 mand besætning reddedes.

15. juli 1942 Østgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Som en del af Operation Bolero fulgtes de 2 grupper fly 'Tomcat Yellow' og 'Tomcat Green', hver bestående af ét Boeing B-17E Flying Fortress bombefly og 3 stk. Lockheed P-38F Lightning jagerbombefly, på vej fra Presque Isle i Maine via Goose Bay i Labrador til Kangerlussuaq, hvorfra de 14. juli 1942 lettede mod Keflavík, men over Danmarksstrædet 300 km fra målet blev vejret så dårligt, at de vendte om mod Grønland.

Piloterne modtog muligvis falske meldinger fra en tysk vejrstation på Grønland, eller man fejlfortolkede kodningen af de rigtige, men under alle omstændigheder havde flyene for meget modvind til at nå til Kangerlussuaq, at man besluttede sig for efter 8 timers flyvning og mens man endnu havde brændstof, at nødlande 15 km inde på indlandsisen på Køge Bugt-gletsjeren sydvest for Ikateq.

Det første fly forsøgte nødlanding med hjulene nede var et P-38 Lightning, som væltede rundt, så besætningen måtte grave sig ud. De øvrige lavede vellykkede mavelandinger.

Alle overlevede og med radiokontakt til baserne Kangerlussuaq og Ikateq, blev de 3 dage senere fundet og fik forsyninger, inden de begav sig ud på en 25 km lang vandretur til kysten og evakueredes af kystvagtskibet Northland til Tasiilaq/Ammassalik, inden de fra Ikateq blev fløjet via Prins Christians Sund til USA. [bog 1] [bog 2]

  • B-17 (41-9101) 'Big Stoop' med pilot Hanna. Genfundet i januar 1989 og i starten af juni 1990 smeltedes et hul på 4 fod i diameter ned til vraget, der viste sig at være fuldstændig knust. [14] [n 2]
  • B-17 (41-9105) 'Do-Do' med pilot Staples, genfundet i 1987/88. [15]
  • Lockheed P-38F (41-7560)
  • Lockheed P-38F (41-7583)
  • Lockheed P-38F (41-7616) 'Princess'
  • Lockheed P-38F (41-7623)
  • Lockheed P-38F (41-7626) 'Susie-Q'
  • Lockheed P-38F (41-7630) bjærget 1992 og restaureret som 'Glacier Girl'

Søgning efter de 'glemte' fly begyndte i 1977 og lykkedes for Greenland Expedition Society, som i 1988 ved nedsænkning af dampsonde bekræftede fundet af et af flyene 3 miles fra den oprindelige placering begravet under 250 fod sne.

I genfandtes et af P-38 flyene tættest på 'Big Stoop' under 82 meter is, hvor en hule smeltedes, så vraget kunne skæres i mindre dele og hæves til overfladen og videre til Middlesboro i Kentucky, hvor det efter 10 års restaureringsarbejde i 2002 var flyveklar igen under navnet 'Glacier Girl' i et projekt til anslået pris 6,9 millioner $. [5] [6] [7] [n 3] [n 4] [8]

En planlagt transatlantisk flyvning med Glacier Girl påbegyndtes 22. juni 2007 fra Teterboro i New Jersey, hvor en af de oprindelige overlevende piloter fulgte med i et følgefly, men måtte opgives i Goose Bay, hvorfra det efter reparation returnerede. [n 5]

I 2018 genfandtes et andet P-38 Lightning fly under 340 fod is og der er planer om også at bjærge det ud af isen med navnet 'Echo'. [n 6] [n 7] [n 8] [n 9] [n 10]

1. aug. 1942 Grønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen Lockheed P-38F Lightning var på vej fra Goose Bay i Labrador til Narsarsuaq, da det 1. august 1942 gik tabt mellem Narsarsuaq og Kangerlussuaq, vistnok over indlandsisen.

Pilotens navn var Herbert E. Goodrich.

23. okt. 1942 Sydgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen Douglas A-20C Havoc var på en overflytningsflyvning, da det 20. eller 23. oktober 1942 gik tabt i fjorden ved Narsarsuaq.

5. nov. 1942 Sydgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Et tomt USAAF-transportfly af typen Douglas C-53 Skytrooper med 2 mand besætning og 3 millitære passager var på vej fra Skotland via Island og Narsarsuaq til USA, da det 5. november 1942 nødlandede på indlandsisen efter at være observeret over Skjoldungen.

Fra flyet var den næste tid radiokontakt med en østgrønlandsk radiostation kaldet Beach Head Station, placeret ved kysten hvorfra flyverne fra de 8 fly, som 15. juli var landet på indlandsisen, var blevet evakueret. Udfra radiokontakten og nødblus som flere gange blev tændt, gjorde man klar til en redningsaktion, hvor den i nærheden af de 8 fly placerede og forladte Ice Cap Station genbemandedes og den 10. november sendtes derfra 2 motorslæder i retning af de nødstedte, som man mente var 15 km videre nordpå.

Imidlertid blæste en kold fønvind op fra nord samtidig med der skete 2 andre flystyrt på indlandsisen og den 13. november vendte motorslæderne tilbage til Ice Cap Station med motorproblemer. Da de efter reparation den 23. november var tilbage var kommunikationen med flyet ophørt og i stedet fokuseredes redningen på de andre fly.

Flyet blev aldrig fundet og de 5 nødstedte omkom.

9. nov. 1942 Østgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen Boeing B-17F Flying Fortress, skulle have været overflyttet fra Narsarsuaq til Storbritannien, men søgte 9. november 1942 i 2 timer efter de savnede fra styrtet 5. november ved den såkaldte Kjøge Bugt, men ramte under en venstredrejning ved passage af en fjeldryg med venstre vinge toppen af en gletsjer og styrtede, så flyet brækkede over i 2 halvdele.

De 2 hårdest sårede, som dog selv kunne gå, reddedes 29. november af et amfibiefly og dagen efter omkom telegrafisten under en redningsaktion med samme fly. Samme dag var en landekspedition med motorslæde mislykket, da den kørte i en gletsjerspalte og en mand omkom.

De tilsammen 9 tilbageværende overlevende overvintrede i halepartiet og reddedes efter næsten 5 måneder med temperaturer ned til -40°. [bog 3]

10. nov. 1942 Sydgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Et RCAF-fly af typen Douglas Boston IIIA var på en overflytningsflyvning fra Goose Bay via Narsarsuaq til Storbritannien, da det 10. november 1942 på grund af dårligt vejr nødlandede på indlandsisen ved Narsarsuaq.

Et redningsfly fra Narsarsuaq fandt den 18. november det forladte fly, men den 3 mand besætning havde forladt det og forsøgte med hjemmelavede snesko at nå ud til kysten.

Den 23. november om morgenen opdagede et udsendt Grumman J2F Duck-amfibiefly fra kystvagtskibet Northland deres spor og senere samme dag fandt de ved hjælp af raketter og røgsignaler hinanden på indlandsisen. Et redningshold fra kystvagtskibet Northland hentede i motorbåd de nødstedte, som de næste 42 dage blev på skibet inden de vistnok bragtes videre af troppetransportskibet Brooklyn Heights.

30. nov. 1942 Østgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Kystvagtskibet Northlands Grumman J2F-4 Duck-amfibiefly med pilot John Pritchard og telegrafist Benjamin Autrell Bottoms fandt 29. november 1942 den 9. november på Østgrønlands indlandsis forulykkede USAAF Boeing B-17F Flying Fortress og landede tættest muligt 4 miles derfra. Pilot Pritchard vandrede hen til ulykkesstedet og vendte tilbage til amfibieflyet med de 2 værst sårede, der bragtes i sikkerhed på kystvagtskibet.

Dagen efter vendte de 2 flyvere tilbage og landede på isen, hvor Pritchard igen vandrede hen til ulykkesstedet og erfarede at en landekspedition med en motorslæde var forulykket i en gletsjerspalte, hvorved en mand var omkommet.

Da vejret forringedes bjærgedes kun telegrafisten Loren Howarth fra B-17 flyet inden amfibieflyet lettede for at bringe ham til kystvagtskibet, hvorfra der planlagdes yderligere assistance også til landekspeditionen.

Fra kystvagtskibet erfaredes at amfibieflyet var lette og efterspurgte en vejrrapport, men den svage radioforbindelse døde ud og flyet forsvandt i det kraftigt tågede vejr.

Den 7. december lokaliserede et andet fly på østsiden af den såkaldte Køge Bugt-fjord det forsvundne amfibiefly kollideret mod en gletsjer med vingerne brækket af, men selvom flykroppen var intakt var der ingen tegn på liv og der konkluderedes, at der ikke kunne være overlevende.

Nye ekspeditioner startende i 2012 lokaliserede med radarudstyr flyvraget under 10 meter is, hvor ligene bjærgedes. [n 11] [n 12] [n 13] [19] [20] [21]

8. dec. 1942 Labradorhavet og Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Der er modstridende oplysninger om hvordan 2 USAAF-bombefly af typen Martin B-26B Marauder fra 319th Bombardment Group forsvandt, da de var på vej fra Narsarsuaq til Island 8. december 1942.

De kan være styrtet ned på indlandsisen eller i Danmarksstrædet, eller som nævnt her: [9]

22. dec. 1942 Ammassalik[redigér | rediger kildetekst]

Et canadisk Maritime Central Airways-fly af typen Barkley-Grow T8P-1, som havde deltaget i eftersøgningen af det 9. november forulykkede B-17-fly, var på vej fra Narsarsuaq til Tasiilaq/Ammassalik, da det 22. eller 23. december 1942 i stærk modvind og tåge løb tør og landede på fjordisen, hvor det senere sank. [10]

Piloten Jimmy Wade og den anden ombordværende blev efter 4 dage reddet af eskimoer, men kom først hjem til Canada efter 4 måneder.

12. jan. 1943 Grønland[redigér | rediger kildetekst]

Et RAF-fly af typen Lockheed B-34 Ventura havarerede 12. januar 1943 i Grønland.

16. jan. 1943 Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Et RAF-fly af typen Lockheed Hudson havarerede 16. januar 1943 ved Narsarsuaq.

27. jan. 1943 Sydgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Onsdag den 27. januar 1943 var et søfly af typen Consolidated PBY-5A Catalina på vej fra Ivittuut/Ivigtut mod Narsarsuaq hen over den snedækkede indlandsis, som ifølge kortet lå i godt 1 km højde og med klar horisont var det pilotens indtryk at flyvehøjden var ca. 300 meter over terræn, men en stigning på godt 100 meter overraskede og selvom piloten gav gas fik flyet kontakt og det kom ikke i luften igen ned ad bakke, men sank i is og sne.

Den 7 mand besætning forblev konstant i radiokontakt med basen og fik nedkastet proviant og redningsudstyr.

Efter 14 dage ankom et dansk redningshold og dagen efter forlod de nødstedte flyveren, efter at have destrueret alle fortrolige dokumenter, radaren med mere og de gik over til redningsholdets lejr.

Den 16. dag reddedes de ombord på USCGC North Star med mindre kuldeskader, men ellers sunde og raske.

1. marts 1943 Sporløs forsvundet[redigér | rediger kildetekst]

Efter en overnatning i Narsarsuaq forsvandt 2 RAF-fly af typen Lockheed Hudson IIIA den 1. eller 2. marts 1943 syd for Kap Farvel eller måske på indlandsisen. [23]

  • FH363, gik tabt 2. marts
  • FH423, skæbne ukendt

3. marts 1943 Julianehåb[redigér | rediger kildetekst]

Alle 11 ombordværende omkom, da de den 3. marts 1943 i et søfly af typen Consolidated PBY-5A Catalina var på vej fra Argentia i Newfoundland til Narsarsuaq, men ramte et bjerg nordnordøst for Julianehåb/Qaqortoq, hvor flyvraget fandtes 16. marts.

Piloten var Vernon Odell Stanley, hvis lig efter krigen flyttedes til Virginia. [11]

6. marts 1943 Grønland[redigér | rediger kildetekst]

Et US Navy fly af typen PV-3 (vistnok Lockheed Ventura) havarerede 6. marts 1943 i Grønland.

9. marts 1943 Isbjerg ved Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Alle ombordværende overlevede, da et fly af typen Consolidated PBY-5A Catalina på en taxi-flyvning under start fra Narsarsuaq tirsdag den 9. marts 1943 havarerede mod et isbjerg.

Et tilsvarende fly, som i 1943 skal være nødlandet og sunket i Skovfjorden er måske identisk.

25. april 1943 Igdlutalik-øen ved Narsaq[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen Douglas A-20B Boston på vej fra Narsarsuaq til Goose Bay styrtede ned på øen Igdlutalik ved Narsaq i Skovfjord, hvor vraget brændte.

2. maj 1943 Lindenow Fjord i Sydøstgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Et fly af typen North American B-25 Mitchell, som skulle overføres fra Narsarsuaq til Island fik problemer med dårlig sigtbarhed og brændstofmangel og nødlandede derfor på land ved kanten af Lindenow Fjord i Sydøstgrønland.

Efter 4 dage blev de vistnok 4 overlevende reddet af kystvagtskibet.

2. juni 1943 Narsarsuaq Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Et RAF-fly af typen Lockheed Hudson havde 2. juni 1943 et uheld ved landing i Narsarsuaq og braste vistnok sammen.

8. juni 1943 Narsarsuaq Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Den 8. juni 1943 ødelagdes 2 stk. USAAF-fly af typen Martin B-26 Marauder i Grønland:

6. nov. 1943 Narsarsuaq (?)[redigér | rediger kildetekst]

Natten til lørdag den 6. november 1943 forsvandt et RAF-fly af typen North American B-25 Mitchell II på vej fra Goose Bay til Reykjavík, muligvis da det under en storm var i nærheden af Narsarsuaq. [12]

De 4 ombordværende omkom, heriblandt den polske pilot Alexander Cezary Monkiewicz og den australsk-canadiske telegrafist Stewart James Hansen. [13]

28. nov. 1943 Vestgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-redningsfly af typen Beechcraft AT-7B Navigator tildelt 1st Rescue Squadron i Narsarsuaq lettede 28. november 1943 ved middagstid fra Kangerlussuaq på vej mod hjemstedet, men forsvandt uden varsel med 3 mand besætning og 4 passager.

Vraget fandtes 20. december 1943 i randzonen til indlandsisen øst for Maniitsoq/Sukkertoppen 115 km syd for Kangerlussuaq uden overlevende.

Den præcise havari-årsag kunne ikke bestemmes, men det formodedes, at flyet havde været udsat for kraftig overisning og/eller en brand eller eksplosion under flyvningen.

Det vurderedes, at kabinens iltbeholder med stor sandsynlighed var eksploderet og brændt mens flyet var i luften, da puder og andet i kabinen kun var brændt på undersiden. Selvom nogle måske kunne have overlevet ved at springe ud med faldskærm, var der ingen tegn på, at nødlem eller kabinedøre havde været åbnet efter start.

3. feb. 1944 Narsarsuaq Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen North American AT-6C Texan tilknyttet 1st Arctic Search and Rescue Squadron i Narsarsuaq og udrustet med skihjul, ødelagdes 3. februar 1944 ved brand i Narsarsuaq.

Det samme skete vistnok med en vandflyver af typen Noorduyn UC-64A Norseman.

1. marts 1944 Narsarsuaq Air Base[redigér | rediger kildetekst]

En større mængde USAAF-fly skadedes den 1. marts 1944 i Narsarsuaq af en fønvind.

21. marts 1944 Narsarsuaq Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Et RAF-fly af typen Douglas A-20 Boston IV havarerede under landing i Narsarsuaq vistnok 21. marts 1944 og rapporteret 24. marts.

9. april 1944 Graah Fjord i Sydøstgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Et fly af typen Boeing B-17 Flying Fortress var 9. april 1944 på en overflytningsflyvning fra Goose Bay til Keflavík, men undervejs for piloten vild pga. radioproblemer og forringet vejr, så flyet løb tør for brændstof og endte med en mavelanding i Graah Fjord eller Lageons Fjord i Sydøstgrønland, hvor flyet sank igennem isen og alle overlevede. [14]

Flyet blev muligvis lokaliseret i august 1999, men ikke bjærget.

29. aug. 1944 mellem Narsarsuaq og Keflavik[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen Douglas C-47A-30-DK med pilot Judson P. Chewning meldtes 29. august 1944 forsvundet på en overflytningsflyvning fra Narsarsuaq til Keflavik.

7. okt. 1944 Davisstrædet[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen Douglas C-47B-5-DK fik 7. oktober 1944 motorproblemer og nødlandede i Davisstrædet 112 km vest for Narsarsuaq (eller på indlandsisen), hvorved piloten vistnok som den eneste af de ombordværende omkom.

Den angivne gps-position er enten forkert eller omhandler et andet havari med samme flytype i Sydgrønland samme måned.

21. nov. 1944 Narsarsuaq Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Et RAF-fly af typen de Havilland DH.98 Mosquito-B Mk 25 var på en overflytningsflyvning fra Goose Bay via Narsarsuaq til Storbritannien, da det ved landing i Narsarsuaq 21. november 1944 kørte af landingsbanen og ødelagdes.

15. dec. 1944 Narsarsuaq Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen Boeing B-17G-105-BO Fortress havarerede 29. december 1944 ved landing i Narsarsuaq og udbrændte.

Vraget bjærgedes 3. januar 1945.

6. feb. 1945 mellem Narsarsuaq og Keflavík[redigér | rediger kildetekst]

Et fly af typen Douglas Dakota IV som 28. januar 1945 blev overdraget fra USAAF til No. 45 Group RAF og afgik på en overflytningsflyvning fra Montreal via Narsarsuaq til Keflavík, men forsvandt 6. februar 1945 og skal være styrtet i vandet 140 km ud for Sydgrønlands østkyst med 8 personer ombord, der omkom.

17. feb. 1945 Sydgrønlands østkyst[redigér | rediger kildetekst]

En US Navy-vandflyver af typen Consolidated PBY-5A Catalina skal være nødlandet ved Sydgrønlands østkyst på fjordis og sunket 17. februar 1945.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

  1. Aircraft wrecks in Greenland - warbirdinformationexchange.org
  2. USAF/USAAF aircraft accidents for Greenland - accident-report.com
  3. Sondrestrom Air Base - sondrestrom.com
  4. Greenland Air Crash 1942-1945 - warcovers.dk
  5. Glacier Girl - p38assn.org
  6. P-38 Glacier Girl - militaryaircrafthistorian.com
  7. Glacier Girl - lewisairlegends.com
  8. Gabelschwanzteufel P-38F, NX17630, „Glacier Girl“ - klassiker-der-luftfahrt.de
  9. 319th Bombardment Group B-26s - markstyling.com
  10. Golden years of aviation - airhistory.org.uk
  11. Vernon Odell Stanley - findagrave.com
  12. North American Mitchell Mk. II FW138 - raafdb.com
  13. FW138 - lost 6 Nov 1943 - rafcommands.com
  14. B-17G # 42-97854 ATC - forum.armyairforces.com

Nyere avis

Bog

  1. Frozen North - Hidden Warbirds: The Epic Stories of Finding, Recovering, and Rebuilding WWII's Lost Aircraft, af Nicholas A. Veronico (2013). ISBN 9781610588119
  2. My Life of Adventure - Norman D. Vaughan (1995). ISBN 9780811708920
  3. Frozen in Time, af Mitchell Zuckoff (2014). ISBN 9780062333230