E.23 Ebba 1948 Nordsøen

Version fra 9. aug. 2021, 00:16 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (1 version importeret)
Spring til navigation Spring til søgning

15. nov. 1928 Skallingen[redigér | rediger kildetekst]

Esbjerg-fiskekutteren Ebba var ca. 1919-1924 i Thisted, men ellers både bygget og hjemmehørende i Esbjerg, senest som E.23 og tilhørende M. Thygesen.

Han var selv ombord som skipper, da skibet på vej fra en fiskeplads i Nordsøen til Esbjerg 15. november 1928 ca. kl. 20.45 passerede den røde lysbøje i Grådyb, men ved 21-tiden pludselig tog grunden på Skallingen og blev stående, antagelig pga. tilsandet sejlløb.

Den 4 mand besætning bjærgedes af en anden Esbjerg-kutter, så Blåvand redningsstation var ikke i aktion.

Dagen efter kom skibet flot ved hjælp af en bjærgningsdamper og blev indslæbt til Esbjerg.

18. sep. 1948 Nordsøen[redigér | rediger kildetekst]

På vej fra Aberdeen til Esbjerg med en 4 mand besætning under ledelse af fiskeskipper Thorvald Chr. Thygesen blev kutteren den 17. september 1948 om eftermiddagen under stiv kuling og svære regnbyger set liggende underdrejet i Nordsøen. Den var kl. 23.30 i radiotelefonisk forbindelse med en anden fiskekutter, men forsvandt efterfølgende.

Ved søforhøret i Esbjerg 5. november 1948 afsløredes, at der var fundet vraggods fra kutteren, hvorfor den antagelig er forlist og den 4 mand besætning omkommet.