Jury 1890 Stenbjerg
Spring til navigation
Spring til søgning
Jury af Flekkefjord |
JKCM |
Hærem, Stavanger |
1860-1890-1893 |
146.5 læst 3 m. |
Sjøhistorie |
♥ 12 |
21. maj 1890 Stenbjerg, Thy[redigér | rediger kildetekst]
Den norske bark Jury med skipper E. Christoffersen fra Flekkefjord var på vej fra Leith i Edinburgh til Kronstadt lastet med stenkul, da den 21. maj 1890 kl. 11 pga. havgus stødte på Stenbjerg søndre strand.
Efter ved kystboernes hjælp at have udkastet en del af ladningen kom skibet kl. 21 flot og fortsatte kl. 1 rejsen, uden tilsyneladende at have taget skade.
Svitzers bjærgningsdampskib afgik kl. 17 samme dag, men returnerede.
- Et norsk Barkskib er i dag strandet ved Stenbjerg søndre Strand - Thisted Amtsavis 21. maj 1890
- Efter ved Kystboernes Hjælp at have udkastet endel af Ladningen ... - Thisted Amtsavis 22. maj 1890
- Strandet Skib - Vendsyssel Tidende 22. maj 1890
- Billigt sluppen - Thisted Amtstidende 23. maj 1890
15. okt. 1893 Nordatlanten[redigér | rediger kildetekst]
Skibet var med skipper Alfred E. Zakariassen på vej fra Dublin til Tybee Island, Georgia i ballast, da det 15. oktober 1893 blev forladt af sin besætning og sank i Nordatlanten.