Zeppelin L 17 Toska-hallen i Tønder 28. dec. 1916

(Omdirigeret fra Luftskib L 17)
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.
L 16     ←     Luftskib L 17 (LZ 53)     →     L 18
Type Zeppelin P-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 20. oktober 1915
Lufthavn 22. november 1915 Nordholz
17. august 1916 Tønder (Toska-hallen)
Flyvninger 80, deraf 27 opklaringer og 9 bombeangreb
Angreb
  • 31. januar 1916 Norfolk
  • 1./2. april 1916 (East Yorkshire)
  • 25. april 1916 Lincolnshire
  • 2./3. maj 1916 North Yorkshire
  • 24. september 1916 Nottingham
  • 1./2. oktober 1916 Norfolk
  • Hændelse Beskudt 2. aug. 1916 af et Bristol Scout D
    biplan lettet fra HMS Vindex, ingen skade
    rapporteret, muligvis forvekslet med LZ 17
    Ødelagt 28. december 1916 i Tønder
    Skæbne Eksploderet og udbrændt i Toska-hallen
    Årsag Antændt af eksplosionsbrand, startet da
    L 24 under indbugsering ramte en lampe
    Periode fra 22. nov. 1915 10. aug - 28. dec. 1916
    Tur 2-57 58-80
    Kommand. Herbert Ehrlich Hermann Kraushaar
    1. officer Werner Dietsch Ernst Zimmermann
    Styrmand Hasskerl Wegener
    Maskinme. Leithoff Hellwig
    Højderor Schunke
    Raupach
    Haupt
    Lorenz
    Ror Ernst
    Hagenah
    Maskinist Fischer
    Gauer
    Hetzler
    Müller
    Raiss
    Schäfer
    Stallmann
    Weber
    Alex
    Attenberger
    Bertram
    Daumer
    Helling
    Johannsen
    Kaiser
    Möller
    Vetter
    Weber
    Telegrafist Tirold Beurich
    Sejlmager Baumann Brüning

    Marineluftskib L 17 (LZ 53) blev bygget i 1915 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som et luftskib i zeppelin P-klassen. Det var først stationeret i Nordholz og fra 17. august 1916 på luftskibsbasen i Tønder, men 28. december 1916 gik L 24 i brand under indbugsering i Toska-dobbelthallen og ilden spredte sig til L 17 inde i hallen, så begge luftskibe udbrændte.

    L 17 ved landing
    Zeppelin L 17 Toska-hallen i Tønder 28. dec. 1916 (England)
    Red pog.svg
    Hornsea
    Red pog.svg
    Skegness
    Red pog.svg
    Carlin How
    Red pog.svg
    Mattishall
    Oversigtskort over L 17's bombetogter mod England

    Kommandant Ehrlich i Nordholz[redigér | rediger kildetekst]

    Den tidligere kommandant fra L 5 Kapitänleutnant Herbert Ehrlich overtog 22. oktober 1915 det nybyggede luftskib L 17, som en måned senere den 22. november stationeredes i Nordholz. Han fløj senere med L 35 og L 61. [1]

    31. januar 1916 Norfolk[redigér | rediger kildetekst]

    Den 31. januar 1916 deltog L 17 i et bombetogt med 9 marine-luftskibe planlagt mod Liverpool, men drev kl. 18.40 ind over Norfolks nordkyst vest for Sheringham (10 minutter efter L 19) og fangedes i det tætte skydække af søgelyset ved RNAS-landingspladsen ved Holt. L 17 svarede straks igen ved at kaste 40 bomber over Bayfield og 1 over Letheringsett. De fleste faldt over åbne marker, men en lade og et drivhus ødelagdes helt og et hus delvist, uden tab af menneskeliv. Uden at kaste flere bomber vendte luftskibet hjemad og krydsede kysten syd for Yarmouth kl. 20.30. [w3 1] [2]

    På togtet deltog også L 19 (Löwe) og L 20 (Stabbert) fra Tønder og L 21 (Max Dietrich) fra Nordholz, der alle kastede bomber over English Midlands, men L 19 forliste på hjemturen i Nordsøen.

    1./2. april 1916 East Yorkshire[redigér | rediger kildetekst]

    Natten mellem 1. og 2. april skulle L 17 have deltaget i et angreb mod London, men blev omdirigeret mod nord og fik sydøst for Hornsea i East Yorkshire motorproblemer og vendte hjem efter at have kastet bomber i havet. [w3 2]

    25. april 1916 Lincolnshire[redigér | rediger kildetekst]

    Natten til den 25. april 1916 kl. 1.40 ankom L 17 til Lincolnshires kyst nord for Skegness og kastede 3 bomber over Alford og 1 over Anderby, men efter 25 minutter vendtes hjem ud over Nordsøen. [w3 3]

    Andre luftskibe luftskibe koncentrerede sig East Anglia i angrebet, som delvist var sammenfaldende med den tyske flådes bombardement af Yarmouth og Lowestoft under ledelse af Friedrich Bödicker, som foregik omkring kl. 04 om morgenen.

    2./3. maj 1916 North Yorkshire[redigér | rediger kildetekst]

    Natten mellem 2. og 3. maj 1916 deltog L 17 i et bombetogt med ialt 9 luftskibe, heraf 7 fra Nordholz, og krydsede North Yorkshires kyst ved Saltburn-by-the-Sea. Øst for mod Skinningrove kastedes 13 højeksplosive og 4 brandbomber over Carlin How, som ødelagde 6 beboelseshuse og skadede flere, men ingen personer dræbtes. L 17 fortsatte ind over North York Moors tiltrukket af hedebranden ved Danby, antændt af en brandbombe kastet af L 23 (von Schubert) og forstærket af L 16 (Werner Petersen). Her kastede L 17 et ukendt antal højeksplosive bomber og vendte derefter østover og hjemad med passage henover Whitby. [w3 4] [3]

    Samme nat deltog L 21 (Max Dietrich) fra Nordholz og forvoldte stor ødelæggelse i York. Fra luftskibsbasen i Tønder deltog L 20 (Franz Stabbert), som måtte opgive hjemturen fra Skotland og nødlandede i stedet nær Stavanger i Norge.

    Under søslaget ved Jylland 31. maj/1. juni 1916 skulle L 11 og L 17 have været på rekognoscering fra Nordholz, men sidevind gjorde det umuligt for dem at komme ud af deres haller og i stedet sendtes L 21 og L 23 afsted fra den derværende drejeskivehal. [4] Ifølge en anden kilde skal L 17 efter midnat have afsøgt området 50 miles sydsydvest til vestnordvest for Horns Rev. [5]

    Dagene op til 2. august 1916[redigér | rediger kildetekst]

    HMS Vindex var fra 29. juli 1916 klar til med en times varsel at rykke ud fra Harwich med 2 Bristol Scout biplan ombord

    Natten mellem 28. og 29. juli 1916 mislykkedes et angrebsforsøg mod England med 11 luftskibe, fordi det var alt for tåget. L 17 nåede den engelske kyst, men vendte om, og kun L 13 nåede langt ind over land. [w3 5]

    Natten mellem 31. juli og 1. august deltog L 17 i et bombetogt med 8 luftskibe. Det var igen meget tåget, men en enkelt bombe, som næsten helt sikkert kastedes af L 17, ramte ved RFC's flyveplads Mattishall vest for Norwich i Norfolk. Et fly som sendtes i luften, styrtede efter 14 minutter ned og piloten døde. Ingen andre luftskibe forvoldte større skade. [6]

    Om aftenen den 2. august 1916 observerede RNAS et luftskib på vej mod England og sendte lidt før kl. 19 et Bristol Scout D biplan afsted fra dækket på hangarskibet HMS Vindex, i øvrigt verdens første flyangreb med takeoff direkte fra et skibsdæk. Under eftersøgningen opdagede pilot C.T. Freeman 2 andre luftskibe på 10 og 20 miles afstand og satte kurs mod det første (vistnok L 17). I 500 fods højde over luftskibet kom han på skudhold og affyrede 3 runder med 1 punds 'ranken dart'-pile, men først i sidste runde ramte en pil luftskibet og opsendte en mindre røgsky. Luftskibet tabte 1 km i højde, men sattes ikke i brand og søgte østpå, mens flyet satte kurs mod hangarskibet. Vistnok pga. benzinmangel satte flyets motor ud og Freeman måtte lande i havet nær det hollandske Noord-Hinder fyrskib, men var heldig at blive samlet op af et belgisk skib. [7] En anden kilde siger de fleste luftskibe i angrebet den nat ankom til East Anglia mellem kl. 23.45 og 01 og at L 17 blev set over byen Eye (vistnok i Suffolk). En tredje kilde siger, at L 17 blev angrebet i august 1916 af en Bristol Scout, men ingen skade rapporteredes. [8]

    Samme våben brugtes også 25. april 1916 mod L 9 (Stelling) uden held.

    Herbert Ehrlich blev efterfølgende kommandant på L 35 og L 62 og overlevede krigen, men døde 1921.

    Kommandant Kraushaar i Tønder[redigér | rediger kildetekst]

    Den tidligere kommandant fra L 6 og L 9 Kapitänleutnant Hermann Kraushaar, som fra 2. juli til 14. juli 1916 var stationeret i Tønder, overtog 10. august 1916 luftskib L 17 i Nordholz og flyttede det 17. august til Tønder.

    Den 15. marts 1917 overtog Kraushaar i stedet L 43 og stationeredes i Ahlhorn, men luftskibet opdagedes 14. juni 1917 i morgendisen ud for Vlieland i 500 meters højde af en vandflyver og blev skudt i brand, så alle ombord omkom.

    24. september 1916 Nottingham[redigér | rediger kildetekst]

    Efter førtidig afbrudt deltagelse i det store angreb med 16 luftskibe mod London 2./3. september 1916, deltog L 17 igen natten mellem lørdag den 23. og søndag den 24. september 1916 i et togt med 12 luftskibe, hvor L 17 foretog 1. verdenskrigs eneste bombardement af Nottingham.

    Mellem kl. 22-23 krydsede L 17 Lincolnshires kyst og fortsatte mod East Midlands, hvor Nottingham nåedes lidt efter kl. 1, tiltrukket af lyset fra Midland Station syd for centrum og 15 minutters intens bombardement indledtes. [9] [10] [11]

    I Broadmarsh lå arbejderen Harold Renshaw i seng med sin kone, da en bombe ramte gennem loftet og satte ild til hans tøj, hvorved han han blev så hårdt forbrændt, at han døde på hospitalet kort efter. Konen var uskadt. I samme område ramtes også Canaan Primitive Methodist-kirken af en brandbombe. [12] [13]

    Den 44-årige skrædder Alfred Taylor Rogers og hans kone Rosanna dræbtes i Newthorpe Street, da nogle bomber faldt på deres hus og omkringliggende bygninger. Rosannas lig fandtes på gaden, efter at eksplosionen havde kastet hende ud af sengen. Yderligere 8 personer blev gravet ud af 3 ødelagte hjem. Ødelæggelserne i området omfattede også Haddons fabrik i Carrington Street og et varehus på hjørnet af Lister Gate.

    Længere mod nord smed L 17 bomber ved Nottingham Victoria stationen og i den nordøstlige bydel Mapperley, inden der fortsattes hjemad via Lincoln. Midland Railway blev senere anklaget for at have tiltrukket angrebet ved ikke at slukke for lyset. [14] [15]

    1./2. oktober 1916 Norfolk[redigér | rediger kildetekst]

    Natten mellem 1. og 2. oktober 1916 deltog L 17 i et større togt mod bl.a. London og kastede et par bomber i Norfolk indenfor 15 miles vest for Norwich, foruden bomber over Nordsøen, formentlig både på vej ud og hjem. [w3 6]

    Samme nat blev L 31 (Mathy) skudt ned over Potters Bar nord for London.

    28. dec. 1916 Eksplosion i Toska-hallen[redigér | rediger kildetekst]

    Under indbugsering af L 24 i Tønder Luftskibshavns Toska-dobbelthal den 28. december 1916, stødte L 24 på grund af stærk sidevind imod en stor tændt AEG-pære i loftet så en af gascellerne antændtes og luftskibet udbrændte fuldstændig, ligesom den i hallen værende L 17 blev offer for flammerne.

    Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

    The War in the Air, vol. III, kapitel II-III, side 69-250: The Air Raids on Great Britain, 1914 to December 1916, af H.A. Jones (1931)