Fredrik 1903 Kattegat nord for Anholt

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

27. sep. 1903 Fredrik[redigér | rediger kildetekst]

Det skånske dampskib Fredrik med kaptajn J.P. Johnsson var på vej fra Luleå til Hull lastet med minetømmer og jern, da det i tæt tåge 27. september 1903 kl. 5.05 kolliderede med den modgående norske damper Lyra 14 sømil nord for Anholt.

Den 20 mand besætning reddede sig i egne både over til Lyra, men kaptajnen og styrmanden roede straks tilbage og bjærgede skibspapirerne fra det synkende skib.

Lyra havde også fået et stort hul i stævnen, som tætnedes så godt som muligt og kl. 8 fortsattes til Helsingør for reparation.

Søretten bemærkede, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort som påstået, at skibenes fart havde været standset i kollisionsøjeblikket, og at man ombord på Fredrik såvel havde givet som opfattet tågesignalerne forkert.