DDL OY-DAM 'Dania' 12. juli 1941 Berkshire

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

DDL-flyet OY-DAM 'Dania' var et 4-motors propelfly af typen Focke-Wulf Fw 200A-02 Condor, som vistnok den 14. juli 1938 leveredes fra Focke-Wulf i Bremen.

Flyet med plads til 26 passagerer indsattes ligesom det senere samme år leverede søsterfly OY-DEM 'Jutlandia' på de længere ruteflyvninger fra Kastrup til London og Amsterdam. Efter udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939 nedlagdes London-ruten og lavedes om til en rundflyvning via Amsterdam til Shoreham vest for Brighton ved den Engelske Kanal.

9. april 1940 Shoreham ved Brighton i Sussex[redigér | rediger kildetekst]

Om morgenen den 9. april 1940 strandede OY-DAM 'Dania' i Shoreham, hvor kaptajn Harald Julius Hansen ikke fandt det tilrådeligt af flyve videre pga. den tyske besættelse af Danmark. Krigsmodstanderne konfiskerede flyet og overgav det med nyt flynummer G-AGAY til British Overseas Airways Corporation, som også ansatte den tilbageholdte 4 mand besætning, der foruden kaptajnen bestod af mekaniker Jørgen Dalbro, telegrafist Uffe Jensen og stewardesse Doris Jensen.

12. juli 1941 White Waltham i Berkshire vest for London[redigér | rediger kildetekst]

Da der var brug for træning af piloter i brug af 4-motors fly maledes det gult på undersiden og overflyttedes 9. januar 1941 til Royal Air Force som skolefly.

I juni 1941 stilledes flyet til rådighed for Air Transport Auxiliary i White Waltham ved Maidenhead i Berkshire vest for London, hvor det skulle bruges til fragt, men 3 uger senere lørdag den 12. juli foretog pilot Harald Julius Hansen og copilot Kenneth Day en 45-minutters testflyvning, hvor det i tordenvejr og hagl skred af græs-landingsbanen og ramte et landbrugskøretøj. Piloterne slap uskadte.

Flyet kom ikke ud at flyve igen og på grund af mangel på reservedele blev det 18. januar 1942 beordret skrottet. [1] [n 1] [bog 1]


Den 49-årige pilot Harald Julius Hansen tilknyttedes ATA-flyvepladsen i Whitchurch ved Bristol og havde lige oplevet sit først uheld i 25 år, da han i et Avro Anson-fly den 22. juli 1941 befandt sig på startbanen i Brize Norton vest for Oxford og ramtes af et nødlandende Blenheim-bombefly, som pløjede den ene motor gennem Avro Anson-flyet. [p 1]

Hårdt kvæstet døde han 2 dage senere på Radcliffe Hospital i Oxford. Liget blev kremeret i Bristol og asken sendtes i 1946 til Danmark.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Nyere avis

Person

  1. Hansen, Harald Julius (1892-1941) - danishww2pilots.dk

Bog

  1. Die Fw 200 im Ausland - Ein Jahrhundert Luft- und Raumfahrt in Bremen (2015). ISBN 9783954940714