Piper Arrow OY-BCI 29. maj 1972 Videbæk

Version fra 15. jun. 2021, 13:51 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

29. maj 1972 Solsø Hede nord for Videbæk[redigér | rediger kildetekst]

Et Piper PA-28R-180 Arrow propelfly med optrækkelig landingsstel ejet af byggeselskabet Villabo i Gjellerup ved Herning lettede 29. maj 1972 fra Skinderholm flyveplads ved Herning, hvor det var hjemmehørende, med den 35-årige receptionschef Alex Egholm som pilot og passagerne den 25-årige snedkersvend Ole Lykke Jensen og den 25-årige oversergent i flyvevåbnet Kristian Troelsen ombord.

Ved Solsø Hede få km nord for Videbæk ville piloten ned at hilse på en bekendt, der på en ejendom var i gang med en selvkørende plæneklipper og som fra få meter afstand blev eneste vidne til ulykken, hvor flyet ramte et læbælte, kom ud af kurs, fløj ind i toppen af en gammel brunkulsgrav og kurede 100 meter på ryggen.

Alle 3 ombordværende dræbtes på stedet. Der var muligvis tale om privat fotoflyvning.