E.428 Ella 1926 Horns Rev

Version fra 3. maj 2021, 10:40 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Hp flyttede siden Ella 1926 Horns Rev til E.428 Ella 1926 Horns Rev uden at efterlade en omdirigering)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

10. okt. 1926 Ella[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren Ella var 1917 bygget af eg og fyr i Fåborg og som ny indkøbt af brødrene Mathiasen i Esbjerg.

Kutteren havde på Nordsøen mistet sit ror og blev 61 sømil fra Grådyb lysbøje den 9. oktober kl. 8 taget på slæb hjemad af E.12 Kaj, men kl. 15.30 standsede slæbningen, fordi vejret blev dårligt. Forbindelsen mellem fartøjerne blev afbrudt og begge skibe holdtes i nærheden af hinanden, idet de med langsom maskine gik op mod vinden.

Næste morgen kl. 6 under stærk vestlig storm med hagl og regnbyger tabtes Ella af syne, da skibene var ca. 2 sømil syd til øst af Horns Rev fyrskib.

Senere er intet set til kutteren, der må antages at være forlist med hele den 4 mand besætning under ledelse af fiskeskipper Anders Lodberg Jensen.

Der var 15. oktober 1926 søforklaring og søforhør i Esbjerg.