E.340 Invecta 18. aug. 1942 Nordsøen

Version fra 6. maj 2021, 22:58 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Hp flyttede siden E.340 Invecta 1942 Nordsøen til E.340 Invecta 18. aug. 1942 Nordsøen uden at efterlade en omdirigering)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

18. aug. 1942 Invecta[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren E.340 Invecta ejedes af Poul H. Stausholm i Esbjerg.

E.340 Invecta var på fiskeri i Nordsøen sammen med 2 andre kuttere ca. 260 km nordvest for Grådyb Barre, da der i diset vejr den 18. august 1942 om formiddagen kom 2 luftfartøjer og kredsede over dem og kort efter nærmede et krigsskib sig E.340 fra vest. Der hørtes 2 skud og et kraftigt drøn, og sås en røgsøjle ved kutteren, hvorefter både luftfartøjerne og krigsskibet forsvandt.

Da de andre kuttere, som befandt sig ca. 5 sømil derfra sejlede hen til E.340 og observerede 2 mindre huller i storsejlet, ét stort hul i bagbords side midtskibs og et mindre hul i styrbords side midtskibs. Besætningen var ikke ombord, men prammen og alt tovværk lå på dækket. Ca. 4 minutter efter sank kutteren.

Det blev senere oplyst, at besætningen efter at være taget ombord i krigsskibet, blev ført til England. Der var 8. december 1942 søforhør i Esbjerg.