Alrike 1860 Tolbøl

Version fra 24. dec. 2023, 04:42 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

21. okt. 1860 Alrike[redigér | rediger kildetekst]

Den 1½ år gamle hannoveranske skonnert Alrike/Alricke med skipper J.K. Badewsen/Badewien var på vej fra Altona til Ventspils/Windau i ballast, men indstrandede 21. oktober 1860 på Tolbøl strand.

Mandskabet reddedes og inventaret ventedes bjærget, men det var uvist om skibet var vrag.

Der afholdtes strandauktion 24. november over skibet i havstokken og det bjærgede, som ville kunne genbruges ved skibets udsætning.

I Thisted Amtsavis blev Alrike tilsyneladende forvekslet med et andet skib, som den 20. oktober kl. 6 inddrev på samme strand uden levende folks medfølge. Dette skib medbragte 239 pommerske bjælker og 50 tylter fyrreplanker, som sammen med vraget solgtes på auktion 14. december.