Hondsrug 1956 Sydvestlige Kattegat
14. aug. 1956 Hondsrug[redigér | rediger kildetekst]
Anbeja Hondsrug af Steendam Jo Lenting / Zeehond / Kongsmark / Rigel |
PESW - IMO 5192860 |
Smit, Westerbroek |
1937-1956- |
227 brt. 1 d. |
Baltic Shipping |
Billedarkiv |
Marhisdata |
Marinetraffic |
Shipspotting |
Skibsvrag |
Museet for Søfart |
Skabelon:Gps |
✝ 5 ♥ 2 |
Under 2. verdenskrig deltog groninger-motorskibet Hondsrug blandt andet i Operation Dynamo, hvor det i 1940 evakuerede 1455 britiske soldater fra Dunkerque til Storbritannien.
Med skibsfører Johannes Lenting afsejlede skibet 13. august 1956 kl. 16.30 fra Höganäs i ballast mod Horsens, men under sydlig kuling den følgende nat kl. 0.50 stødte på Lillegrund i det sydvestlige Kattegat mellem Samsø og Fyns Hoved, hvorved det blev alvorlig læk i maskinrummet.
Der udsendtes nødsignal og kl. 2.10, da skibet var krænget helt over til styrbord og var ved at synke, gik den 7 mand besætning i redningsbåden, der imidlertid fyldtes med vand og kæntrede flere gange.
Om morgenen opdagede et Catalina-amfibiefly redningsbåden med 2 overlevende, som bjærgningsfartøjet Skuld reddede kl. 8.15. Det var maskinisten Hendrik Mulder og skibsførerens danskfødte hustru Inger Helene Lenting, som landsattes i Kolby Kås og bragtes på sygehus i Tranebjerg.
Ligene af de 5 omkomne fandtes i Kattegat indenfor de næste 6 uger. Skipperen begravedes i Fovrfeld Gravlund i Esbjerg ved hustruens hjemsted.
Vraget lokaliseredes samme dag og i september 1956 blev det hævet af tyske bjærgningsskibe efter en dykker havde lukket lækagen, og det bragtes til Delfzijl for reparation.
I 1962 solgtes skibet til Gråsten og omdøbtes Kongsmark, der 1963 solgtes til Kolby Kås og omdøbtes Rigel. I 1977 solgtes det til Caymanøerne og efter 1979 er dets skæbne uvis.
- De „Hondsrug“ zonk in Kattegat - Leidsch Dagblad 14. aug. 1956
- Coaster Hondsrug vergaan: vijf doden - Nieuwe Leidsche Courant 14. aug. 1956
- Wrak van kustvaarder Hondsrug geborgen - Overijsselsch dagblad 12. sep. 1956
- Gezonken schip weer in de vaart - Nieuwsblad van het Noorden 15. nov. 1956