Båd 1845 Blokhus

Version fra 25. feb. 2023, 13:10 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| 184" to "|184")
Spring til navigation Spring til søgning

16. dec. 1845 Blokhus[redigér | rediger kildetekst]

Groninger-kuffen Hendrika Catharina strandede 16. december 1845 kl. 9.30 ud for Blokhus og satte sig fast på inderste banke et par hundrede meter fra kysten.

En båd med 13 bjærgere sejlede ud gennem de høje brodsøer og fik fastgjort en line til skibet, men den brast inden nogen af de 4 skibbrudne nåede i båden. I stedet kastedes en line fra skibet agterud, men båden drev ud i de heftige søer og kæntrede øjeblikkelig, så alle 13 faldt i vandet.

Mens de tilbageværende på stranden forsøgte at sætte en anden båd ud, opdagede de nogen af de forulykkede komme drivende i vandet. Det lykkedes med herredsfoged Ammitzbøl i spidsen at redde 9 mand i land, hvoraf de 3, som havde ligget tværs over en åre, endnu var ved fuld bevidsthed og af de øvrige genoplivedes de 3.

Hune kirkebog & avisartikler