Althæa 1903 Terschelling

Version fra 24. feb. 2023, 03:08 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| 190" to "|190")
Spring til navigation Spring til søgning

9. april 1903 Althæa[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Althæa var indtil 1901 hjemmehørende på Thurø og derefter i Marstal.

Skibet afsejlede 31. marts 1903 fra Åhus i Skåne lastet med 180 ton granitsten bestemt for Rotterdam, og befandt sig natten til den 9. april i den sydlige Nordsø, hvor skipper R. Albertsen i sydsydvest kl. 2.30 observerede et klart hvidt lys, som han antog var fra et fiskerfartøj, men senere viste sig at være Brandaris-fyrtårnet på Terschelling og kl. 3.30 huggede skibet i grunden, tabte styret, blev læk og fyldtes.

Den 5 mand besætning reddede sig i skibsbåden og få minutter senere sank skibet. De optoges ½ time senere af slæbedamperen Neptunus og landsattes på Terschelling.

Skibet blev vrag og skibspapirerne gik tabt.

Skipperen fik en bøde på 50 kr for ikke at have benyttet loddet.

' '