Jægersborg 4. aug. 1916 Vestlige Nordsø

Version fra 30. sep. 2021, 03:46 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 4. aug. 1916 Jægersborg === {{sk | k=NHQD | bia=Arkiv-37/000012968.jpg.info | før=Harrogate | navn=Jægersborg | hjem=Kbh. | værft=Withy, West Hartle...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

4. aug. 1916 Jægersborg[redigér | rediger kildetekst]

D/S Neptun-dampskibet Jægersborg med kaptajn A.B. Sørensen afsejlede 28. juli 1916 fra Narvik lastet med 2533 ton svensk magnetisk jernmalm (erts) bestemt til en privat køber i Middlesbrough, men blev 4. august kl. 7.20 i den vestlige Nordsø 12 sømil nordøst for Longstone i Northumberland standset af den tyske ubåd UB 39 (Fürbringer), der forlangte skibspapirerne bragt ombord.

Efter at disse var forevist, blev ladningen erklæret kontrabande og der blev givet besætningen en frist på 15 minutter til at forlade skibet, som kl. 8.30 blev sænket ved bomber anbragt af ubådens mandskab.

Den 20 mand besætning blev i en af skibets redningsbåde bugseret af ubåden til den i nærheden liggende Grimsby-skonnert Devonia/Weronia, hvorfra de overførtes til Grangemouth-damperen Lougo, som senere satte dem ombord i en torpedobåd, der landsatte dem i Leith.

Ifølge en tysk priseretsdom blev den forvoldte skade erstattet med knap 900.000 mark.