Fulvia 18. nov. 1916 Nordirland

Version fra 12. jul. 2021, 18:27 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Text replacement - "tons" to "ton")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

18. nov. 1916 Fulvia[redigér | rediger kildetekst]

Svendborg-bramsejlsskonnerten Fulvia med skipper R. Petersen afsejlede 16. november 1916 fra Liverpool lastet med 265 ton beg bestemt til Les Sables-d'Olonne i Vestfrankrig, men kom under storm 18. november kl. 8.45 så tæt på Irland, at det viste sig umuligt at klare kysten.

Ved skibsråd besluttedes at landsætte og der fortsatte for små sejl mod land, hvor der syntes at være mindst bråd og kl. 10 grundstødtes ca. 600 meter fra strandkanten ved Dundrum BayNordirlands sydkyst.

Fra land blev der gentagne gange gjort forgæves forsøg af redningsbåd på at bjærge den 6-7 mand besætning, som iført redningsbælter efterhånden måtte søge op i rigningen og til sidst, da skibet krængede mere og mere over, ingen anden udveje til frelse havde end at springe i søen og svømme mod land.

Dette lykkedes også for hele besætningen, som i øvrigt alle i bevidstløs tilstand bjærgedes ind på kysten af folk fra land, men styrmanden Jens Peter Jensen døde ca. 15 minutter efter, at han var kommet til land. De overlevende landsattes i Belfast.

Vraget solgtes for ca. 4000 kr.