Aase 1928 Orkneyøen Hoy

Version fra 24. okt. 2024, 22:47 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

16. marts 1928 Aase[redigér | rediger kildetekst]

Dampskibet Aase (Mærsk) blev bygget til D/S Svendborg, men solgtes i stedet til skibsmæglerfirmaet Knöhr & Burchard i Hamborg.

Skibet var på vej fra Dublin i Irland (vistnok via Garston ved Liverpool) til Danzig lastet med gammelt jern, heriblandt jernbaneundervogne og jernbaneskinner, men grundstødte 16. marts 1928 om aftenen i tåge og sydlig storm på Brims-næsset, der er sydenden af Orkneyøen Hoy i Pentland Firth.

Fra Skotlands nordkyst sendtes redningsbåden fra Thurso ud, men kaptajnen nægtede at forlade det strandede skib og redningsmandskabet måtte vente i det hårde vejr indtil skibet næste dag kl. 18.30 begyndte at bryde op, hvorefter alle 15 besætningsmedlemmer bjærgedes og bragtes ind til Scrabster i Thurso Bay.

Der blev 4. maj 2014 for første gang i mange år dykket på det såkaldte jernbane-vrag, som ligger på ca. 15 meters dybde.