Luftskib L 30

Spring til navigation Spring til søgning
L 29     ←     Luftskib L 30 (LZ 62)     →     L 31
Type Zeppelin R-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 28. maj 1916
Lufthavn 30. maj 1916 Nordholz (Cuxhaven)
21. aug. 1916 Ahlhorn (Oldenborg)
5. april 1917 Tønder
2. maj 1917 Seerappen (Østprøjsen)
Flyvninger 31 opklaringer og 10 bombeangreb
Angreb
  • 9. aug. 1916 Hartlepool
  • 7.sep.17 Wolmar og Walk, Livland
  • 24. sep. 1917 ZerelØsel
  • 1. okt. 1917 Salismünde, Livland
  • 16. okt. 1917 Pernau i Livland
  • Sidste tur 17. november 1917
    Skæbne Hengemt i Seerappen, men
    i 1920 demonteret og udleveret
    til Belgien som krigsskadeerstatning
    Før L 6, L 11 L 24
    Periode 30.maj - 28.dec. 16 11.jan.-19.apr. 17
    Tur 3 - 60 61 - 79
    Efter L 25, L 54 L 52
    Kommand. Horst v. Buttlar Kurt Friemel
    1. officer Hans von Schiller Berger
    Styrmand Berger Bakker
    Maskinme. Bayer Bruscack
    Højderor Pruss
    Steigert
    Roth
    Schulz
    Ror Lapp
    Westphal
    Gerstl
    Holste
    Maskinist Atteln
    Boddin
    Fritsche
    Pleuss
    Rasch
    Seydler
    Stiller
    Wagner
    Wolf
    Brahms
    Drilske
    Ellerbrock
    Engel
    Garlichs
    Grube
    Hirsch
    Jorczyk
    Adolf Klein
    Jupp Klein
    Pfaller
    Rackebrandt
    Schulze
    Telegrafist Maat
    Piehler
    Gatermann
    Werner
    Sejlmager Heesen
    Konieczni
    (Weise)
    Borgholz
    Efter L 16
    Periode 20.apr. - 8.sep. 17 /
    1.nov. - 17.nov. 17
    16.sep.-28.okt. 17
    Tur 80-108 / 121-122 109 - 120
    Efter L 41, L 61 L 35
    Kommand. Heinz Bödecker W. Vermehren
    1. officer Vermehren (80-108) Trube
    Styrmand Brüning Holleufer
    Maskinme. Johannsen Lünd
    Højderor Müller
    Puls
    Mass
    Müller
    Ror Bohr
    Lutz
    Breitfeld
    Wagner
    Maskinist Eberle
    Gams
    Hülsing
    Kaiser
    v. Lipinsky
    Lukas
    Mierwald
    Naumann
    Prager
    Rheinhold
    Schildhauer
    Gathmann
    Heberle
    John
    Kowol
    Lieske
    Pauls
    Sajons
    Schlösser
    Seippel
    Steep
    Sturm
    Vogt
    Welzel
    Telegrafist Ley (121-122)
    Lorch (121-122)
    Lischewski
    Richter
    Sejlmager Neumann (121-122) Coltzau

    Marineluftskib L 30 (LZ 62) blev bygget i 1916 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som det første luftskib i Zeppelin R-klassen og var da verdens hidtil største og hurtigste 'super-zeppeliner'.

    Der findes et berømt foto af grev Ferdinand von Zeppelin ombord på L 30 sammen med hauptmann Macher, vistnok taget i april 1916 i Friedrichshafen, inden færdiggørelsen. [1] [2]

    Kommandant Buttlar stationeret i Nordholz og Ahlhorn[redigér | rediger kildetekst]

    Det nybyggede luftskib L 30 stationeredes 30. maj 1916 i Nordholz under ledelse af kommandant Horst Julius Treusch von Buttlar-Brandenfels og 1. officer Hans von Schiller, men de flyttede 21. august 1916 luftskibet til Ahlhorn, hvor de fratrådte med deres besætning 28. december 1916.

    Fra Nordholz deltog luftskibet natten mellem 31. juli og 1. aug. 1916 i et angreb mod England, men vendte om uden at have krydset den engelske kyst.

    9. august 1916 Hartlepool[redigér | rediger kildetekst]

    Igen fra Nordholz deltog luftskibet i et angreb mod Nordøstengland og ankom natten til den 9. august 1916 kl. 0.55 til Hartlepool og kastede bomber lige syd for byen ved Seaton Carew, inden der returneredes. Samme nat registreredes langs kysten mellem Tynemouth (Newcastle) og Whitby (Yorkshire) i alt 76 bomber over land fra forskellige luftskibe. [3]

    5 mislykkede angreb fra Ahlhorn mod London[redigér | rediger kildetekst]

    Efter at være flyttet til Ahlhorn 21. august deltog luftskibet natten mellem 2. og 3. september 1916 i det store angreb mod England med ialt 16 luftskibe, hvor hærens luftskib SL 11 (Schramm) blev skudt ned ved Cuffley. [4]

    Natten mellem 23. og 24. september 1916 skulle L 30 deltage i et angreb mod London sammen med L 31, L 32 og L 33 og fløj via Belgien, men fik navigationsproblemer og nåede ikke at krydse den engelske kyst førend bombelasten kastedes over havet og der returneredes til Ahlhorn. De 2 superzeppelinere L 32 (Petersen) og L 33 (Böcker) gik tabt henholdsvis ved nedskydning over Great Burstead og nødlanding ved Little Wigborough.

    Natten mellem 25. og 26. september 1916 sås L 30 flyve frem og tilbage ud for Norfolks kyst mellem Cromer og Yarmouth og kaste et stort antal kraftige bomber over havet, men uden at krydse kysten. Samme nat bombarderede L 31 (Mathy) uden held havnen i Portsmouth. [w3 1]

    L 30 skulle sammen med L 31 (Mathy) natten mellem 1. og 2. oktober 1916, som var mørk og måneløs, bombardere London, men selvom Buttlar rapporterede at have smidt bomber over England, hævdes fra engelsk side, at kun 7 ud af 11 deltagende luftskibe krydsede kysten, og L 30 ikke var en af dem. L 31 nærmede sig London fra nordøst, men opdagedes af søgelyset ved Cheshunt og kastede næsten hele bombelasten, men blev skudt ned af et fly vest for ved Potters Bar. [5]

    Om aftenen den 27. november deltog L 30 i et nyt angreb, men fik halvvejs over Nordsøen maskinproblemer og vente om. Samme nat blev L 34 (Max Dietrich) skudt ned ud for Hartlepool og L 21 (Frankenberg) ud for Lowestoft. [w3 2]

    Kommandant Friemel stationeret i Ahlhorn og Tønder[redigér | rediger kildetekst]

    Kurt Friemel, som fra 17. oktober til 28. december 1916 havde været kommandantL 24 indtil det sammen med L 17 udbrændte i Tønder, tiltrådte i stedet 11. januar 1917 i Ahlhorn som kommandant for L 30.

    Friemel deltog ikke i nogen bombeangreb med L 30, men flyttede 5. april 1917 luftskibet til Tønder, hvor en svaghed i konstruktionen udbedredes.

    Kommandant Bödecker stationeret i Tønder og Seerappen[redigér | rediger kildetekst]

    Heinz Bödecker blev 20. april 1917 kommandant for L 30 og flyttede det 2. maj fra Tønder til Seerappen ved Kønigsberg, for at luftskibet skulle deltage i Operation Albion.

    Moderne inddeling af Litauen, Letland og Estland, som tidligere var inddelt i bl.a. Kurland og Livland

    7. september 1917 Valmiera og Valka[redigér | rediger kildetekst]

    Luftskib L 30 under ledelse af kommandant Bödecker deltog 7. eller 8. september 1917 sammen med L 37, LZ 113 og LZ 120 i bombardementet af de russisk besatte stationsbyer Wolmar/Valmiera og Walk/Valka i Livland (det nordlige Letland) på jernbaneforbindelsen mellem Riga og Pskov.

    Bödecker afmønstrede 8. september, men overtog i Seerappen igen L 30 fra 1. til 17. november 1917, indtil luftskibet blev taget ud af tjeneste.

    Kommandant Vermehren stationeret i Seerappen[redigér | rediger kildetekst]

    Bödecker 1. officer Oberleutnant zur See Werner Vermehren var fra 16. september til 28. oktober 1917 selv kommandant. [6]

    24. september 1917 Zerel på Øsel[redigér | rediger kildetekst]

    Sammen med de samme 3 luftskibe som tidligere deltog L 30 under ledelse af Vermehren 24. september i et angreb mod Zerel (estisk: Sääre) på sydspidsen af Øsel, som var stærkt befæstet. [7]

    1. oktober 1917 Salacgrīva[redigér | rediger kildetekst]

    De 4 luftskibe angreb 1. oktober 1917 om aftenen havnebyen Salismünde/Salacgrīva ved Salis/Salaca-floden og omkringliggende områder i Livland. Området var dårligt forsvaret og L 30 bombarderede fra kun 4.000 fods højde. Resultatet er ukendt. [8]

    16. oktober 1917 Pärnu[redigér | rediger kildetekst]

    Den 16. oktober 1917 tidligt om morgenen indledte L 30 et angreb mod Pernau/Pärnu ved Pärnu-flodens munding i Rigabugten i det sydvestlige Estland, hvor bomberne ifølge kommandant Vermehren faldt over byens centrum. Efterfølgende bombarderede LZ 113 og LZ 120 veje og bygninger på havnen. Ud på aftenen genoptog L 37 angrebet og kastede 2 ton bomber, men måtte returnere til Seerappen med alvorlig brand i den bagerste midtskibs motorgondol. [9]

    Desuden deltog et Schütte-Lanz-luftskib fra Seddin, formentlig SL 20 eller måske SL 8. Tysk wikipedia er uklar på dette punkt, men et af luftskibene skal i oktober 1917 have haft udfald på 3 ud af 5 motorer og måtte opgive og vende om.

    Dagen efter fulgte søslaget i Moon Sund og 25. oktober udbrød Oktoberrevolutionen i Petrograd.

    1920 demonteret i Seerappen[redigér | rediger kildetekst]

    Den 17. november 1917 blev L 30 taget ud af tjeneste og hengemt i hallen i Seerappen, hvor luftskibet i 1920 demonteredes og visse stumper udleveredes til Belgien som som krigsskadeerstatning.

    I dag kan bl.a. L 30's gondoler og radioudstyr ses på det kongelige militærhistoriske museum i Bruxelles. [10] [11]

    Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

    The War in the Air, vol. III, kapitel II-III, side 69-250: The Air Raids on Great Britain, 1914 to December 1916, af H.A. Jones (1931) (group=w3)