Lindisfarne 1874 Råbjerg: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
mNo edit summary
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 02:56

8. marts 1874 Lindisfarne[redigér | rediger kildetekst]

Den nordengelske brig Lindisfarne med skipper Mackes var på vej fra hjemstedet Blyth til Danzig lastet med kul, da den 8. marts 1874 ved 22-tiden strandede i Tannis Bugt ved Råbjerg.

Der forsøgtes at tilkalde hjælp ved at tænde ild i en tjæretønde, men da der var meget vand i skibet begyndte besætningen at gå i storbåden og i en jolle, hvor der i sidstnævnte først kun var en norsk eller svensk matros, men så gik den ældre (engelske) styrmand med ham.

Velbeholdne i land kunne de 2 mand fra jollen høre nødråb fra de andre i storbåden, som måtte være kæntret på revlerne i bråddet, men de kunne ikke komme dem til hjælp og alle 7 druknede.

De 2 overlevende fandt omsider vognspor og fulgte dem til Kandestederne, hvor de kl. 3 fandt folk.

Ligene af bådsmanden og kokken drev i land.

Der afholdtes strandauktion 23. marts.

Råbjerg kirkebog & avisartikler