A.18 Herkules 1907 Horns Rev: Forskelle mellem versioner
Ribewiki>Hp m (Text replacement - "tons" to "ton") |
HP (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 8. aug. 2021, 19:21
15. juli 1907 Herkules[redigér | rediger kildetekst]
A.18 Herkules |
NJDW |
Råå, Skåne |
1897-1907 (10) |
48 brt. 28 rt. 6 hk. 2 m. |
♥ (5) |
Fiskekutteren Herkules med skipper P. Jensen Venø fra Grenå var 12. juli 1907 afsejlet fra Esbjerg til en fiskeplads sydvest for Lyngvig, hvor der fangedes 2 ton fisk. Den 14. juli kl. 21 afsejledes sydpå (gennem Slugen) for at gå gennem Søren Bovbjergs Dyb. Efter passage af en lystønde i tåge og hård strøm mens dybden loddedes, huggede skibet mellem midnat og kl. 1 pludselig hårdt og blev læk, så der måtte sejles ind på Søren Bovbjergs Knob for ikke at synke.
Efter ca. 6 timers ophold i rigningen, medens skibet tog svære brodsøer over, bjærgedes om morgenen den 4-5 mand besætning af en båd fra kutteren (E.39/E.109) Nordlyset, som indkom til Esbjerg ved middagstid.
Også den anden kutter E.95 Niels Juel stødte på grund, men kom fri ved egen hjælp.
Redningsstationen i Blåvand varsledes kl. 13, sejlede ud med redningsbåden kl. 14 og nåede kl. 17 det forladte skib, inden den returnerede og kl. 20 igen var i land.
Vragstykker hentedes senere ind af vagerdamperen Nordsøen og kutteren E.13 Ingeborg.
- Forlist Kutter - Vestjyllands Social-Demokrat 15. juli 1907
- Vrag af „Herkules“ - Vestjyllands Social-Demokrat 17. juli 1907
- Mere Vrag - Vestjyllands Social-Demokrat 19. juli 1907